Det er fedt med gejl til bilen, og nu kan du købe noget helt unikt til din vogn.
De fleste af os har nok savlet over fede gearknopper fra Sparco i de unge dage, og hvis den slags opgraderinger stadig tænder dig, så skal du læse videre nu.
For en helt særlig gearstang er nu kommet på auktion. Den stammer fra en specialversion af den legendariske McLaren F1 i den særlige GTR-udgave. Ja, så bliver det vist ikke mere specielt.
Men desværre er prisen også ret speciel, for vurderingen siger, at hammerslaget kommer til at koste dog op imod 25.000 danske kroner for den lille McLaren-del. Så du skal nok lige tjekke med forsikringen, om de dækker den slags, hvis den nu forsvinder.