Her er en bil til serie/sci fi-nørden i os alle
Hvis du ikke husker, at den ikoniske serie Knight Rider med David Hasselhoff blev genindspillet i 2008, er du tilgivet.
Serien fik kun én sæson, før NBC TV trak stikket. Og Hr. Hasselhoff medvirker heller ikke. Det gør til gengæld en sort Ford Mustang GT i rollen som den talende bil, KITT.
Og nu kan den bil blive din. Ja, den fra serien. Komplet med alt det, der gør KITT til KITT. Lige fra rattet, der mangler den øverste del af kransen til de modifikationer, Ford måtte smide efter bilen, fordi GT500 dengang i 2008 endnu ikke var rullet af samlebåndet.
Med kompressor yder den 4.6-liters V8 derfor på den gode side af 400 hestekræfter. Den originale GT havde 300 hypper.
LÆS OGSÅ: Endnu et EU-land vil forbyde diesel og benzin
Meget bedre end den Pontiac Trans AM, der blev brugt i den oprindelige serie. Bilens 5,4-liters V8 er nok stor i slagvolumen, men med kun 145 hestekræfter ikke værd at skrive hjem om. Ikke for sine motormæssige-præstationer i hvert fald.
Heller ikke selv om det i serien blev fortalt, at KITT accelererede fra 0-96 km/t på bare 0,2 sekunder.
Tilbage til Mustangen. Med Brembo-bremser og seksstemplede kalibre hele vejen rundt og Ford Performance-undervogn. Ja, her er den modsat original-serien god nok.
Bilen kan du købe på Hemmnings.com, dem der for nogle år siden havde verdens dyreste VW Boble til salg, for 44.000 dollar.
Det er små 300.000 kroner, før du straffes med dansk afgift, told og moms.