Annonce:

Nu køber bilisterne i Norge også færre elbiler

Tidligere har hele 9 ud af 10 nye biler i Norge været rene elbiler. Men nu er salget af elbiler faldet for første gang i lang tid.

Annonce:

Nordmændene har travlt. I hvert fald dem der vil køre på noget andet end strøm.

Efter planen forbyder Norge allerede 1. januar 2025 alt andet end nye elbiler. Men i maj 2024 faldt salget af nye elbiler for første gang i lang tid hos vores skandinaviske naboer.

I maj var andelen af nye elbiler på de norske veje nede på 77 procent, mens dieselbilerne sad på 4,3 procent af markedet. Benzinhybriderne tog 12 procent, mens der er 6,7 procent til resten.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver det norske Vejtrafikoplysningsrådet (OFV) i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Kæmpe dansk bilimportør har mistet troen på elbiler

– For de øvrige måneder af året var andelen af ​​elbiler 87 procent, og det minder mere om den nye normal.


– Den lave andel af elbiler i maj kan tyde på, at der stadig er nogle, der synes, de er bedst tjent med at købe noget andet end en elbil, selvom de fleste nybilskøbere også i fremtiden vil vælge elbiler, siger direktør Øyvind Solberg Thorsen.

Nedgangen i salget af elbiler til nordmændene kommer på trods af en momsfritagelse på biltypen. Ligesom Norges regering har trykket grænsen for, hvornår der skal betales registreringsafgift af en elbil. Det skete i 2021. Læs mere om det her.

I det hele taget har nordmændenes lyst til nye biler dog fundet noget af et bakgear. Vejtrafikoplysningsrådet regner ikke med, at der i år bliver solgt mere end 110.000 nye biler i Norge. Det er det laveste antal nye biler siden 2009.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Vejtrafikoplysningsrådet bemærker dog også en anden tendens. Nemlig, at de kinesiske bilmærker er kommet til landet. Lige nu er 15 procent af de nye biler i Norge bygget i Kina.

– Vi ser en markant stigning i salget af kinesisk fremstillede bilmærker og modeller sammenlignet med samme periode sidste år.

– I Norge har kinesiske biler nu en markedsandel på omkring 15 procent. Der er ingen grund til at tro, at det stopper der, siger direktøren.

Responsiv Iframe

Det står i stærk kontrast til forholdene på andre markeder, hvor kineserne har svært ved at byde bilisterne op til dans. I Danmark er det eksempelvis kun Volvo, der blandt de kinesiske mærker har godt fat i bilisterne.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også