Ferrari Enzo – eller skal vi være korrekte, Enzo Ferrari – kan nu igen få dæk på. Pirelli genstarter produktionen af et opdateret originaldæk.
Dæk er lige så vigtigt som øvrige reservedele til bilen. Men med tiden bliver de sværere at skaffe. Nu kommer Pirelli dog Ferrari til undsætning.
Italianerne vil nemlig genstarte en produktion af dæk til superbilen Enzo, der udgik af programmet i 2004 efter 498 eksemplarer.
Topmodellens korte liv i modelprogrammet betyder dog ikke, at den er gemt væk. Ejerne bruger stadig deres eksemplarer. Og med 660 hestekræfter direkte på baghjulene fra en 6-liters V12-motor går der altså en del dæk til på den konto.
Så nu er der nye på vej. Tilmed i original størrelserne 245/35-19 foran og 345/35-19 bagtil. Det skræmmende er, at det er en forholdsvis lille montering i dag.
LÆS OGSÅ: Kørte 123 km/t i 30-zone – får 1.800 kroner i bøde
Den nuværende topmodel, SF90, der i øvrigt har over 1.000 hestekræfter, kører med en montering der hedder 255/35-20 fortil og 315/30-20 på bagakslen.
Det der med nye dele til gamle biler er i øvrigt big business. Nissan vil eksempelvis gerne genopbygge din gamle Skyline GT-R på fabrikken i Japan, og BMW sælger stadig helt nye dele til en 34 år gammel 3 Serie.
Og så er der Saab-ejere. Selvom de kører rundt i biler, hvor mærket bag for længst er gået neden om og hjem, er der stadig liv. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!