Annonce:

Her må du køre bil og se film samtidig

Det er lykkedes Mercedes at få et nyt niveau af selvkørende biler godkendt i Tyskland.

Annonce:

Mercedes kom på mange måder før Tesla, og nu også når det gælder niveauet af selvkørende biler. Det er nemlig lykkedes Stuttgart-fabrikken at få godkendt ‘det næste niveau’ af selvkørende biler. I hvert fald i hjemlandet Tyskland. Faktisk er tyskland det første land i verden der godkender ‘det tredje niveau’ af selvkørende biler.

Systemet kommer til S-Klassen og elbilen EQS i løbet af 2022, og dermed vil det såkaldte niveau 3 af selvkørende biler være en realitet. Systemet hedder Drive Pilot, og det vil kunne styre bilen uden førerens indgriben helt op til 60 kilometer i timen.

Niveau tre af de selvkørende biler kræver stadig, at der sidder en person bag rattet, men denne behøver ikke hele tiden at have øjnene på vejene. Det klarer bilen helt selv, så længe ‘de rette forudsætninger’ er tilstede. Altså chaufføren.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Du får ikke en bøde
Men det betyder til gengæld også, at personen bag rattet nu helt lovligt må tjekke og skrive mails, surfe på nettet og eller se film. Alt sammen noget der ellers vil udløse en heftig bøde i dag.

Hvilket det da også stadig gør i biler uden systemet.

– Med godkendelsen fra myndighederne har vi opnået et gennembrud: Vi er den første producent, som sætter betinget autonom kørsel i serieproduktion i Tyskland, siger Markus Schäfer, bestyrelsesmedlem i Mercedes-Benz, i en pressemeddelelse.

Mercedes siger selv, at deres system indtil videre kan genkende mere end 13.000 kilometer af den tyske motorvej, Autobahn. Omend det nok næppe bliver brugt til andet end køkørsel på motorvejsnettet, for hastighedsbegrænsningen er som sagt 60 km/t.

 


 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også