Annonce:

Nu skal Opel bygges i Italien

Fremtidens topmodeller fra det tyske mærke skal ikke bygges i Tyskland men Italien, siger moderkoncernen Stellantis.

Annonce:

Opeler bygges i Rüsselsheim, Tyskland. Eller gør de? Ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke hvis du spørger, dem der bestemmer. Nemlig direktørene i moderkoncernen Stellantis. Fremtiden er nemlig ikke bare elektrisk for Opel.

Mærkets topmodeller skal også bygges på en fabrik i Melfi, Italien. Det skriver Auto News. Men faktisk er det DS Automobiles som holder først for. På fabrikken i Melfi skal mærkets kommende topmodel med det interne navn D85 – men som formentlig kommer til at hedde DS 9 – bygges. Herefter er det Opels tur til at producere en afløser for Insigniaen.

Den nye top-tysker forventes at være på vejene engang i 2025. I alt skal der bygges fire nye bilmodeller på fabrikken i Melfi. Udover den nye Opel, skal DS have en afløser for DS 7 og den nye DS 9. Derudover vil Lancia bygge en bil. Den kommer formentlig til at hedde Aurelia. Et navn mærket har brugt før.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nemlig på 18.201 biler mellem 1950 og 1958. Dengang kunne Aurelia fås som både sedan, coupé og cabriolet. Om Lancia har helt så mange karosseriformer i tankerne denne gang, melder historien ikke noget om.

Ifølge interne Stellantis-dokumenter er håbet, at fabrikken i Italien kan producere 90.000 biler mellem 2026 og 2029. Lige nu bygger medarbejderne Fiat 500X, Jeep Renegade og Jeep Compass.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også