Lige om lidt gør Google det muligt at styre bilens indbyggede radio direkte via eksternt Android Auto. Noget der har været efterspurgt i årevis.
Google har ikke gjort noget for det i årevis. Men nu får Android Auto efter alt at dømme en afgørende opdatering.
I et stykke kildekode til en kommende opdatering af programmet har siden 9to5Mac nemlig fundet sporene af en meget efterspurgt funktion – nemlig muligheden for at styre bilens indbyggede radio direkte via Android Auto.
Noget der ellers aldrig har været muligt før. Vil man gøre brug af den indbyggede radio, er det lige nu nødvendigt at skifte væk fra Android Auto. Det kan have betydet, at brugerne er gået glip af vigtige trafikmeldinger som kun sendes ud via FM-båndet.
Men den slags kan være slut nu, hvor Google vil udrulle en Android Auto-opdatering med tilføjelsen af den velkendte AM- og FM-radio. Det samme gælder i øvrigt DAB og HD-Radio. Sidstnævnte bruges primært af amerikanerne.
LÆS OGSÅ: Her styrtdykker benzinprisen – danskere holder i lange køer
Hvordan Google har tænkt sig at implementere FM-radioen, er endnu uvist. Men ifølge 9to5Mac kan det løses med noget så simpelt som et link til den almindelige bilradio i programmets brugerflade.
Det er dog mere sandsynligt, at Google vælger at lægge FM-radio ind som en dedikeret app i Android Auto. Noget som ellers kun har kunnet lade sig gøre via tredjeparts-app indtil videre.
Googles Android Auto og CarPlay-konkurrenten fra Apple er i et kæmpe debatemne i hele bilindustrien i øjeblikket. For mens mærker som Renault og Volvo bygger hele systemer op omkring programmerne, mener koncerner som Mercedes og General Motors ikke, at det er nødvendigt.
Mens Mercedes godt vil være med et stykke af vejen, vil General Motors slet ikke have programmerne i deres biler. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her