Kinesiske CATL bygger egentlig batterier til elbiler. Men nu har man kastet sig over et chassis som skal forhindre elbiler i at bryde ud i flammer.
Den kinesiske batteriproducent CATL har udviklet et nyt chassis til elbiler, der kan modstå sammenstød med hastigheder på op til 120 km/t uden risiko for brand.
Teknologien er udviklet med fokus på øget sikkerhed i forbindelse med ulykker, og den benytter materialer, der også anvendes i ubåde og fly.
Selvom brande i elbiler hører til sjældenhederne, får de meget opmærksom. Særligt fordi de er meget svære at slukke.
Alligevel arbejder CATL, der hævder at være verdens største producent af batterier, på at minimere risikoen yderligere. Deres nye chassis, kaldet Bedrock, er designet til at håndtere energi fra sammenstød og beskytte batteripakken i situationer med høj belastning.
Det skrive Carscoops.
I flere crashtests er chassiset blevet udsat for ekstreme forhold. Det har blandt andet klaret et frontalt sammenstød med en pæl ved 120 km/t uden efterfølgende at bryde ud i flammer.
Bedrock-konstruktion er baseret på en struktur, hvor batteriet er sikret mod skade. Materialer som særligt stærkt stål og aluminium, der normalt anvendes i ubåde og fly, bidrager ifølge kineserne til en enestående robusthed.
Et central element i designet er systemet til hurtig afbrydelse af batteriet. I tilfælde af en kollision kan batteriet slukkes på 0,01 sekunder og aflades på 0,02 sekunder.
Det minimerer risikoen for brand ved alvorlige uheld. Disse egenskaber er ifølge producenten en forbedring i forhold til tidligere teknologier.
Bedrock-chassiset er designet til at absorbere op til 85 procent af stødenergien i forbindelse med ulykker. Til sammenligning absorberer traditionelle chassiser omkring 60 procent. Denne øgede kapacitet kan være med til at reducere skader på bilens passagerer og komponenter ved ulykker.
Udover sikkerheden har chassiset også potentiale til at forenkle produktionen af elbiler. CATL vurderer, at anvendelsen af Bedrock kan forkorte produktionstiden betydeligt. De vil dog ikke komme med et bud på, hvor meget tid der kan spars.
Designet af Bedrock er fleksibelt og kan anvendes til flere forskellige biltyper. Den første producent, der har valgt at benytte chassiset i sine biler, er Avatr, et selskab ejet af CATL.
Det er dog endnu ikke offentliggjort, hvornår disse biler vil være klar ude hos forhandlerne. Bilerne ser vi da heller ikke noget til i Danmark, da Avatr kun sælger biler i Kina.
Men holder kinesernes påstande, kan teknologier som Bedrock-chassiset kan være med til at hæve standarden for, sikkerhed i elbiler.