Annonce:

Ny Civic kommer til Danmark med Hondas mærkeligste motor

En splinterny Honda Civic er netop fremvist, og den lover mange godter – vigtigst af alt er dog, at Honda tror på, at den kan køre over 20 km/l.

Annonce:

En ny generation af Honda Civic endnu en gang klar til at fejre fornuften: Den introducerer nemlig en ny variant af den smarte e:HEV-hybriddrivline, der har samlet gode point for både HR-V og Jazz (se mere længere nede).

Civicen gjorde sidste år sin debut på de amerikanske markeder, hvor den allerede har vundet det lokale svar på ‘Årets Bil’, North American Car of the Year. Men i Danmark får den altså endnu et kort i ærmet. Det skriver Bil Magasinet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Helt nyt design
Som det fremgår af billederne, og de tidligere spionbilleder, så har Honda Civic fået et helt nyt fjæs. At kølerhjelmen er lang og lav er tydeligt: Helt præcist har Honda sænket kølerhjelmen med 25 mm. Akselafstanden er desuden steget med 35 mm, og den store bagklap er nu udført i kompositmateriale, hvilket både sparer vægt over tyngdepunktet og gør bagklappen nemmere at betjene.

Civic er bedre til at køre selv
Teknologiniveauet har også fået et spark i forbindelse med den nye generation. I kabinen kan et 10,2″ display til instrumentering udstyres, og den centrale touchskærm er vokset i forhold til sidste generation. Indenfor er der også udstyret hele 11 airbags, for at opretholde Honda’s gode forhold til Euro NCAP.

Udover kabinen er Honda udstyret med en række nye gadgets til køreassistenten: Her er blandt andet et nyt vidvinkelkamera foran, og otte ny sonar sensorer, som optræder på Civic for første gang.

Læs mere efter videoen:

Ambitiøst benzinforbrug
Det førnævnte e:HEV-system er Honda’s kort-i-ærmet, og føles lidt som en CVT-gearkasse: Hvis du giver gas, kører bilen uden mærkbare gearskift fremad, og motoren justerer løbende til de mest effektive omdrejninger. I praksis er det dog en primært en elmotor, der driver bilen frem.

Elmotoren har samme effekt som benzinmotoren, og den snupper strøm fra et mindre batteri, der løbende holdes opladt af benzinmotoren. I Honda’s system har benzinmotoren også mulighed for at drive forhjulene direkte – hvis en fast marchhastighed skal holdes over længere perioder, er dette mest effektivt.

Systemet har dog fået en opdatering på vej i gabet på den nye Civic, og udover effektivisering i styreenhederne og to elmotorer, så er en splinterny benzinkværn den udslagsgivende nyhed: Sugemotoren på 2 liter kører med en Atkinson-cyklus, der sikrer en termisk effektivitet på 41%, 184 hk og 315 Nm.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Det vigtigste ved den overvejelse er dog, at Honda regner med en benzinøkonomi på godt over 20 km/l – perfekt, til nutidens benzinpriser.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Ingen priser
Selv om Honda har store planer for Civic, så er den altså ikke færdighomologeret endnu, og der er således ikke præcise opgivelser for hverken pris, udledning eller benzinforbrug.

Honda sigter efter en officiel lancering i efteråret 2022.


Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X