Med 333 hestekræfter er den sidste Golf R nogensinde med benzinmotor også den mest potente, folkene på fabrikken i Wolfsburg nogensinde har bygget.
Volkswagen Golf synger på absolut sidste vers. I hvert fald som benzinmodel.
Og det selvom fabrikken i Wolfsburg netop har flyttet 500 milliarder kroner fra en pulje til udvikling af elbiler over til udvikling af forbrændingsmotoren. Læs mere om det her.
Det forventes, at den næste “Golf R” faktisk bliver sit helt eget bilmærke. I hvert fald har Volkswagen planer om at skille R-modellerne fra i et semi-selvstændigt elbil-mærke.
Så den seneste Golf R, der er baseret på Golf Mk. 8.5, er på mange sidste udkald. Bilen har fået 13 hestekræfter mere, så den to-liters, firecylindrede benziner nu yder 333 hestekræfter, spurter fra 0 til 100 km/t på 4,6 sekunder og rammer sin elektronisk begrænsede topfart ved 270 km/t.
LÆS OGSÅ: Thomas vil ændre vanvidslov – “Giv bøde efter bilens værdi”
Volkswagen har faktisk ikke bygget en benzinbil, der er hurtigere end det før. I hvert fald ikke en, der er blevet sat i serieproduktion. Den nye Golf R kommer i øvrigt også til verden som stationcar. Eller ‘variant’ som VW siger.
Herhjemme har Volkswagen-importøren hverken sagt noget om den nye Golf R eller dens muligheder på dansk asfalt endnu. Boosted kender af samme grund ikke til priser eller udstyrspakker herhjemme. Men vi følger sagen og opdaterer artiklen, når der er nyt at fortælle.
Golf R er ikke den eneste tyske bil, der har fået sig en opstramning. Det har BMW’s 5-Serie også. Og ikke bare hvilken som helst 5’er. Nej, for nu er topmodellen M5 en… hybrid. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!