Annonce:

Ny japansk hyperbil: Kunder skal lægge 1.15 millioner euro… i depositum

Japanske Aspark tager 3.6 millioner Euro for deres uhyre af en endnu ikke færdig hyper-elbil – cirka en tredjedel skal betales i depositum

Annonce:

Og nå ja, depositummet er bindende. Og der er endnu godt halvandet år til leveringen af de første biler i 2020. Alligevel hævder Aspark, at de kan sælge 50 styk.

Men så får de få – hvis lommer er dybe nok – også en bil, der allerede som firehjulstrukket prototype har bevæget sig fra 0 til 100 kilometer i timen på 1.89 sekunder på slicksdæk. Selv på ‘almindelige’ gadedæk er bilen med sine 1.99 sekunder om samme disciplin stadig under de to sekunder.

LÆS OGSÅ: Fostla tuner monsterbred AMG GT S til 650 hk

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Aspark Owl hedder den. Altså Ugle. Det meget lidt race-agtige navn dækker dog over intet mindre end 1.150 hestekræfter og 885 newtonmeter. Det er 721 hestekræfter mere, end Aspark viste bilen med for bare et år siden på Frankfurt Motor Show sidste år.

Takket være heftigt brug af kulfiber i konstruktionen er vægten da holdt nede. Den endelige bil skulle på vægten være et godt stykke under de 1.5 ton. Tophastigheden ligger et sted over de 280 km/t og på en fuld opladning løber Owl tør efter 300 kilometer. Forudsat at højrefoden ikke er konstant er mast mod gulvet.

Det er mange ‘hvis’er’ for en bil til 26 millioner danske kroner, der stadig svæver et sted ude i fremtiden. Og så lyder det ærlig talt lidt bekymrende med det bindende depositum.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X