Mazda EZ-60, der i Europa får navnet CX-5e, er i virkeligheden en kinesisk Changan Deepal S07. Bilen kommer til Danmark med 100″ skærm.
Mazda har løftet sløret for sin nye elektriske SUV, Mazda EZ-60. Bilen sigter mod konkurrenter som Tesla Model Y. Det er Mazdas næste store satsning på elbilmarkedet globalt.
Nye oplysninger bekræfter flere detaljer om den kommende model. Den vil også blive tilbudt som en variant med rækkeviddeforlænger. Det udvider modellens anvendelighed for flere købere.
EZ-60 måler 4.850 mm i længden. Bredden er 1.935 mm, og højden er 1.620 mm. Akselafstanden strækker sig over 2.902 mm.
Til sammenligning er Tesla Model Y en smule mindre. Den måler 4.790 mm i længden og 1.920 mm i bredden. Højden er 1.624 mm, og akselafstanden er 2.890 mm.
Mazda EZ-60 er altså en relativt stor elektrisk SUV. Derfor lander den også i et populært men meget konkurrencepræget segment på markedet.
Mazda EZ-60 – design og funktioner
Designet henter inspiration fra Arata-konceptet, der blev vist frem sidste år. Men på mange måde er bilen en Mazda, som vi i forvejen kender mærkets design- og formsprog.
Fronten bærer mærkets signaturform af en ‘køler’. Den er dog tilpasset en elbil. Der er ingen traditionel kølergrill, da elmotoren jo ikke har brug for køler på samme måde som en benzin eller dieselbil.
I stedet ses slanke LED-kørelys. En LED-stribe løber under den falske grill.
Mazda-logoet på fronten kan også lyse op. Det tilføjer en ekstra visuel effekt til bilens design. Især i mørke.
Mazda har haft begrænset succes med tidligere elbiler. Modellen MX-30 levede ikke op til forventningerne på flere markeder, og nu udgår den faktisk.
Markedsposition og udgaver af EZ-60/CX-6e
MX-30 havde en relativt høj pris. Den havde også en frustrerende kort rækkevidde for mange. Det gjorde den til en skuffelse kommercielt set. Nogen vil nok sige en fiasko.
Det lægger uden tvivl et markant pres på den nye EZ-60. Den skal for alvor etablere Mazda på det voksende marked for elbiler.
Uden for Kina vil modellen få et andet navn. I Europa forventes det, at den får navnet hedde CX-6e. Missionen er dog den samme; at sælge elbiler globalt.
Samtidig fortsætter Mazda med at producere stærke modeller med forbrændingsmotor. Mærket satte endda salgsrekord i USA sidste år.
Til sammenligning kunne den danske importør med lige nu 3.000 nyindregisteringer i hele 2024 kun lige akkurat holde sig inde i top 20 over de mest populære bilmærker herhjemme.
Størrelsesmæssigt matcher EZ-60 også Zeekr 7X. Det er en anden af Kinas lovende nye elbiler. Zeekr 7X forventes også at nå globale markeder – herunder det danske – snart.
Den nye Mazda EZ-60 / CX-6e bliver en vigtig bil for mærket. Den skal konkurrere i et felt med mange stærke spillere, herunder Tesla og nye kinesiske mærker. Det bliver spændende at følge lanceringen og modtagelsen af bilen.
Mens Mazda lancerer et bil med 100 tommer stort HUD – head-up display – går mange af konkurrencerne efterhånden i den modsatte retning.
Hyundai har for nylig svoret, at de fysiske knapper er på vej tilbage i de nye biler. Det samme siger Volkswagen-gruppen og Lucid Motors. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk