Annonce:

Ny Porsche 911 netop præsenteret: Her er billederne

I anledningen af LA Motor Show har Porsche netop præsenteret den ottende generation af den legendariske Porsche 911. Med kodenavnet 992.

Annonce:

Vi skal gerne indrømme med det samme, at vi på afstand nok ikke ville kunne se forskel på den ‘gamle’ 991.2 og den nye 992. Især ikke forfra, hvor det mest er redesignede forlygter og 40 mm bredere skærme, der udgør de tydelige ændringer på 992.

Bagpå er det straks lettere hurtigt at spotte, at her kommer en Porsche 911 model 992 kørende. For den nye model har arvet den lange LED-stribe fra Macan og Taycan (Mission E), og så er bagkofanger og ribberne under ruden ændret gevaldigt. Den justerbare spoiler er også blevet bredere end hidtil. Også fælgene har fået en update, så Carrera S får 20″ foran og 21″ bagpå som standard.

Meget mere Porsche her!

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men hvad så med motoren, tænker du selvfølgelig? Er der gået downsizing og strøm i skidtet? Nej, ude bagved buldrer stadig seks cylindre på minimum tre liter med turboladning. Men på grund af stigende krav til udledningen, er motoren ombygget gevaldigt med ny type indsprøjtning, indsugning, udstødning, intercooler og turbolader.

Heldigvis er der stadig masser af punch i maskinen, så den allerede i Carrera S yder 450 hk, og 0-100 km/t klares på 3,6 sekunder. Festen stopper ved 306 km/t, hvis højre fod presses mod gulvet længe nok.

Nok snak – her er billederne af den nye Porsche 911:

Ny Porsche 911 992 Ny Porsche 911 992 Ny Porsche 911 992


Besøg vores annoncør:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X