Bilfabrikkerne barberer omgangstiden i ‘Det grønne helvede’ ned i et rasende tempo – nu har Mercedes sat ny rekord med AMG E63 S
I tiden 7:45:19 minutter er Mercedes nu den hurtigste bilfabrikant med en stationcar på programmet rundt på de verdensberømte 20,8 kilometer asfalt kendt som Nürburgring.
Den imponerende rekord er sat i seneste aftapning af den vildeste E-Klasse, E63 AMG S med 604 hestekræfter og 850 newtonmeter.
Til sammenligning kørte Subaru tidligere i år rekorden for sedaner hjem i tiden 6:57.5 minutter.
LÆS OGSÅ: VERDENS HURTIGSTE SEDAN ER EN SUBARU
Tyske Sport Auto har altså lige bevist, at den store V8-klump ikke blot er rasende hurtig i lige linje. Men faktisk også verdens hurtigste rundt i ‘Det grønne helvedes’ i alt 73 sving.
Læg dertil at stationcarudgaven af AMG E63 vejer noget mere end sin sedan-søster med en totalvægt over to ton. Og at tiden blev kørt hjem på de fabriksmonterede dæk.
Turen rundt er intet mindre end imponerende – se den herunder