Annonce:

Ny “Saab” skal alligevel ikke bygges i Sverige

Det var planen. Men nu bliver der ikke noget af Emily GT som folkene bag resterne af Saab fik udviklet på bare 9 måneder. I hvert fald ikke i Sverige.

Annonce:

Hvis du synes, Emily GT minder meget om de sidste rigtige Saab-modeller, der blev bygget, inden mærket gik konkurs i 2012, er du ikke helt forkert på den.

Designeren bag Emily GT slog nemlig også stregerne til en lang række Saab-modeller. Designeren Simon Padian var også på lønningslisten hos den nu lukkede NEVS.

NEVS udviklede bilen på bare 9 måneder, men nåede altså aldrig til en serieproduktion. Det vil EV Electra dog lave om på.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det bliver bare ikke på den gamle Saab-fabrik i Trollhättan. Det var ellers planen. Men EV Electra bagmand Jihad Mohammed kunne ikke få sin vilje.

LÆS OGSÅ: Red Bulls Formel 1-bil har fået p-bøde på offentlig vej

Han fik nemlig ikke lov til at købe den svenske fabrik, som i øvrigt for ganske nylig blev købt af en svensk milliardær Svante Andersson.


Jihad Mohammed hævder også, at Trollhättan-fabrikken ikke er i den stand, han havde håbet på. Men bygges det skal Emily GT. Derfor, siger Jihad Mohammed, har han købt en bilfabrik i Italien.

– Ingeniørerne har hjemme i Trollhättan. Men produktionen ender i Italien, kontrakten er allerede underskrevet, siger Jihad Mohammad til Carup.

Før Emily GT-planerne blev reddet, så det sort ud for resterne af NEVS, der var ejet af det nu tvangsopløste kinesiske ejendomsselskab Evergrande Group.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I februar sidste år fyrede NEVS – eller National Electric Vehicle Sweden – 320 ud af de tilbageværende 340 medarbejdere. Den 1. december 2023 kunne NEVS meddele, at man havde fundet en køber. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også