Bilmærkerne vil om bare tre år kunne bygge billigere elbiler end fossilbiler. Men det betyder ikke, at industrien undgår et blodbad, forudser analysefirma.
Allerede om tre år – altså i 2027 – vil elbilen gennemsnitligt være billigere at bygge end fossilbilen. Det forudser en ny undersøgelse fra analysefirmaet Gartner.
Men det betyder ikke, at bilmærkerne, der lige nu kun bygger elbiler, skal begynde at glæde sig alt for tidligt. Langt fra faktisk.
Det skriver analysefirmaet i en pressemeddelse.
For selvom stribevis af nye bilmærker har rusket godt og grundigt op i bilindustrien, skal mange af dem ikke regne med at overleve.
LÆS OGSÅ: 40.000 elbiler med uhyggeligt problem tilbagekaldes igen
Hele 15 procent af de ny bilmærker ender med at dreje nøglen om, lyder beskeden fra Gartner. Og det er ikke den eneste advarsel i analysen.
For selvom elbilerne vil blive billigere at fremstille, men Gartner ikke, at billedet er det samme set over hele bilens levetid. Og især ikke, hvis/når noget går galt.
Faktisk baserer analysen sig på, at det vil blive op mod 30 procent dyrere at udbedre skader på karosseriet og batteripakkerne i elbiler fremover.
Det kan i sidste ende betyde, at flere elbiler ender som totalskader. Og at nogle forsikringselskaber direkte nægter at forsikre visse biltyper.
Men tilbage til bilmærkernes skæbne. For selvom Gartner forventer, at der vil blive solgt 20,6 millioner nye elbiler verden over i 2025, er det ikke alle bilmærkerne der overlever.
Ifølge analyse vil 15 procent af alle bilmærker, der kan betegnes som såkaldte start-ups i dag, endte være opslugt at etablerede bilmærker eller været gået konkurs i 2027.
En udmelding der faktisk ligger i tråd med flere bilmærkers egne forudsigelser. I hvert fald har Carlos Tavares, der er administerende direktør hos verdens fjerdestørste bilkoncern, allerede forudset et blodbad i bilindustrien. Læs mere om det her.