Annonce:

Ny undersøgelse: Danskere får grim overraskelse i elbiler

Ifølge en ny undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for Michelin, vil næsten halvdelen af alle danskere sidde bag rattet af elbil om bare fem år. De kan dog møde grumme overraskelser.

Annonce:

Mens man hos Toyota ikke mener, at elbilen er den eneste løsning, kører danskerne i den stik modsatte retning.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for dækfirmaet Michelin. Det skriver den danske importør i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen baserer sit resultat på en rundspørge blandt godt 1.000 danske bilister. Og her svarer 45 procent af de adspurgte, at de inden for de næste fem år forventer at købe en elbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og blandt de yngre bilister – de 18 til 34 årige – er tallet faktisk endnu højere. Her forventer hele 63 procent, at deres bil kun kører på strøm inden 2028.

LÆS OGSÅ: Fire mænd tiltalt for vanvittigt groft svindel med 203 biler

– De helt friske tal vi står med sætter en tyk streg under, at danskerne er i gang med et markant skifte over mod elbilen, og at udviklingen ser ud til at fortsætte i høj fart i de kommende år.

– Holder svarene i undersøgelsen stik, kan vi i 2028 have mere end en million elbiler på vejene, siger Claus Chouhan, salgsdirektør for Michelin i Danmark.

Det er især udsigten til lavere ‘brændstof-udgifter’, der får danskerne til at tænke sig i retning af elbilen. Danskerne tror nemlig, at strømmen til elbilerne holder biltypen billigere end tilsvarende fossilbiler.

Læs mere efter videoen:

Omvendt er det ikke alt, der er lige positivt. Michelin i Danmark påpeger, at danskerne ofte bliver slemt overrasket over merprisen på dæk til elbiler.

– Merprisen for at udstyre f.eks. en Tesla Model Y med fire nye dæk kan sagtens ende på 4-5000 kroner sammenlignet med en traditionel familiebil.

– Skal du både have et sæt vinter- og sommerdæk, så er udgiften til elbilens dæk naturligvis endnu højere både i indkøb og i slitage. Det er de færreste opmærksomme på, når de  ser på økonomien ved at skifte til elbil, forklarer Claus Chouhan.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også