Ifølge en ny opgørelse fra det tyske analysefirmaet UScale skal elbiler ofte på værksted. Også markant flere gange end nye biler med forbrændingsmotor.
Den gængse opfattelse af elbiler er, at de skal markant mindre på værksted end biler med forbrændingsmotor.
Altså ene og alene fordi elbilen består af færre komplicerede dele. Men den opfattelse skal ifølge en ny tysk undersøgelse justeres markant.
Det viser en ny opgørelse fra analysefirmaet UScale, som flere medier bl.a. Auto News citerer.
Her har man spurgt 2.154 elbil-ejere ind til deres i gennemsnit tre år gamle elbiler. Her svarede 24 procent af bilisterne – eller næsten hver fjerde – at deres bil måtte på værksted inden for det første år for at få udbedret en teknisk fejl.
LÆS OGSÅ: Kommune dropper byskilt med kultstatus efter 20 års tyverier
19 procent er kommet ud for, at bilerne blev tilbagekaldt. Og sammenligner man med folk i biler med forbrændingsmotorer, er det et højt tal.
Uscale spurgte dog kun 404 ejere af biler med forbrændingsmotorer, da man skulle have noget at sammenligne med.
På et år oplevede 9 procent af folk i biler med forbrændingsmotorer, at deres i snit 3 år gamle biler biler måtte en tur på værksted for at få udbedret en teknisk fejl. Og kun 5 procent blev ramt af en tilbagekaldelse.
Undersøgelsen kommer dog også frem til, at der er store forskelle på, hvor meget de enkelte elbiler bliver ramt af defekter inden for et år. Bedst går det for Nissan med 6 procent fejl.
Værst har Skoda-ejere det, med fejl på hele 38 procent af bilerne inden for 12 måneder. Derudover siger 19 procent af elbil-ejerne, at deres biler holder længere end forventet på værksted.
Det slags er det ‘kun’ seks procent af folk i fossilbiler, der kan nikke genkendende til. Men det betyder ifølge UScale, at mekanikerne ikke skal frygte at blive arbejdsløse på grund af elbiler. I hvert fald ikke lige med det første.
– Mange værksteder er bekymrede for, at de med elbilens indtog løber tør for arbejde. Denne bekymring ser ud til at være ubegrundet på nuværende tidspunkt.
– På lidt længere sigt må det dog forventes, at elbilerne bliver af en bedre kvalitet, og at værkstedsbesøgene vil falde igen.
Folk i elbiler har også nogle anderledes forventinger til værkstedet, når bilen er til service eller bliver repareret.
32 procent af elbil-ejerne forventer, at batteriet er fyldt helt op, når værkstedet er færdig med arbejdet på bilen.
Endnu flere – nemlig 73 procent af elbil-ejerne – forventer, at den lånebil, de sætter sig ud i, også kun kører på strøm.
Omvendt kan folk i elbiler glæde sig over, at der generelt er behov for færre eftersyn på en elbil. Altså når der ikke er problemer med de ofte meget teknisk avancerede biler.