Volkswagens første bølge af elbiler var designet for at tiltrække ‘first movers’ – nu skal alle andre med på vognen, mener mærkets nye designchef.
Elbiler skal ikke længere se fremtids-agtige ud. I hvert fald ikke hvis man spørger Volkswagens nyeste designchef.
Andreas Mindt blev hentet hos Bentley, efter at Volkswagen daværende designchef blev fyret for at være ‘kedelig’.
Noget tyder dog på Andreas Mindt har tænkt sig at gå noget af den samme vej som sin forgænger. Og dog.
For i et interview med Motor Trend erkender Mindt, at bilisterne ikke rigtig har bidt på Volkswagens måde at tegne elbiler på.
Folk bryder sig generelt ikke om, hvordan elbiler ser ud. I hvert fald har VW ikke kunnet overbevise bilisterne, om en kort ‘kølerhjelm’ og lange forruder er vejen at gå.
Det, erkender Andreas Mindt, er design, som tiltrækker folk som bare vil være med. Og det gerne som nogle af de allerførste.
– Der er ingen first movers mere, lyder det anerkendende fra Mindt.
I samme interview får VW-chefen sagt, at Volkswagen nu – også – skal tiltrække dem, der senest har købt en fossilbil.
Med Mindts ord skal Volkswagen ‘bare’ lave biler der er gode og som passer ind. På den måde skal koncernen nok få ‘det til at virke’.
Et eksempel er det nye ID.2 All. Den ligner meget mere en bil end den futuriske ID.2. Sidstnævnte blev i øvrigt dråbe for VW-toppens tålmodighed med Andreas Mindts forgænger – læs meget mere her.