VW’s nye designchef, der kommer fra Bentleys-rækker, siger, at han havde det nemmere før.
Hvordan kan man gøre opmærksom på sig selv som ‘ny i job’. Volkswagens nye designchef Andreas Mindt har valgt, at sige, at han har det svært. I hvert fald mener han, at det var nemmere, da han havde ansvaret for Bentleys udtryk.
LÆS OGSÅ: Medie: Derfor blev Volkswagens øverste chef fyret
Men nu, hvor han skal til at tegne små, elektriske bybiler, har piben fået en helt anden lyd. Det fortæller han i et interview med Top Gear.
– At designe hyperbil er som at tage et straffespark uden en målmand. Folk tror, at hyperbil-designerne er genier. Men i virkeligheden er det SÅ nemt.
– At designe en bil som ID.2 (Andreas Mindts første projekt hos Volkswagen, red.) er virkelig hårdt arbejde. Og det forstår folk ikke.
Kedelige VW fyrede chefen: Du er for kedelig
Andreas Mindt siger, at han ikke vil lægge sig ud med nogen i bilindustrien. Alligevel siger han i interview med Top Gear, at det i virkeligheden er folk, som arbejdede på Fiat Panda, der bør hyldes som design-geniner.
Andreas Mindt fik det ledende ansvar for Volkswagens designafdeling, efter at den tidligere chef Thomas Schäfer blev sparket ud af Wolfsburg, med besked om at hans design var ‘for kedeligt’.
På den anden side har Volkswagen aldrig sendt spektakulære biler på gaden. I hvert fald aldrig i nærheden af en hyperbil. Senest blev det til konceptet W12 Nardo. Det var 2001. Men de planer blev aldrig til noget.