Annonce:

Nye biler er blevet alt for tunge, advarer tyskere

Nye biler har – på tværs af brændstof og drivlinje – én tendens til fælles. De bliver nemlig stadigt større og tungere.

Annonce:

Lotus’ grundlægger Colin Chapman ville vende sig i graven, hvis han kunne se, hvad mærket er blevet til i dag. Nemlig store, tunge elbiler.

Men Lotus, der ellers levede efter devisen ‘Simplify, then add lightness’, er ikke de eneste, der har taget på de sidste mange år. Det har bilerne fra hele bilindustrien.

Faktisk mener flere i den tyske del af industrien nu, at vægten er blevet et problem. Vægten skyldes i høj grad batteripakker i både hybrider og rene elbiler. Batterierne er nemlig voldsomt tunge.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

 Det nuværende udvalg af elbiler i Tyskland har omkring 20 procent mere vægt, siger Eric Haase, administrerende direktør for Jato Dynamics i Tyskland, til Mercedes-Fans.

LÆS OGSÅ: Sverige får heftig kritik for at sælge diesel til 11 kr.

Det mærke med den højeste gennemsnitsvægt i Tyskland er ikke engang tysk men derimod kinesisk. Volvos modeller vejer i snit 2.139 kilo på det tyske marked.

Herefter kommer Tesla med 2.015 kilo, før det bliver tysk med Mercedes og 2.011 på en tredjeplads. Porsches biler vejer i snit 1.988 kilo, og sådan kunne vi blive ved.

En opgørelse fra ligeledes tyske ZDF viser, at det faktisk er det billige, rumænske mærke Dacia, der har det slankeste modelprogram i Tyskland. Og alligevel kravler vægten også her over 1.260 kilo. Helt præcist vejer en tysk indregistreret Dacia i snit 1.268 kilo.

Læs mere efter videoen:

Værre bliver det, når man sammenligner over tid. I 2013 vejede den gennemsnitlige bil i Tyskland 1.475 kilo. Ti år efter var gennemsnitsvægten 1.696 kilo.

Det er dog ikke kun batteripakkerne, der gør bilerne tungere. Der er også blevet mere af bilerne i det hele taget. Bilerne vokser i gennemsnit én centimeter i bredden hvert andet år.

 Biler er blevet bredere i årtier, og den tendens vil fortsætte, indtil vi sætter en skærpet grænse. I øjeblikket tillader loven nye biler at være lige så brede som lastbiler, siger James Nix, der er Vehicles Policy Manager hos T&E.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Noget der især er et problem herhjemme. De danske parkeringspladser vokser nemlig slet ikke i takt med bilerne. Tværtimod vil flere og flere byer nedlægge de p-pladser, der i forvejen er alt for små, for at holde bilerne væk. Læs mere om det her.

Tendensen til tungere biler er dog ikke noget særligt tysk fænomen. Den er også i den grad til stede i Danmark. Den mest populære bil i august måned var den elektriske Skoda Enyaq – en bil der vejer op mod 2.308 kilo.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X