Annonce:

Nye EU-regler gør legendarisk bil ulovlig i Europa

485-udgaven af Caterham Seven forsvinder helt ud af Europa, fordi den 2-liters Ford-motor ikke vil kunne leve op til EU’s kommende emissionskrav.

Annonce:

Efter et årti på markedet tager Caterham konsekvensen og trækker 485-udgaven af Seven-modellen ud af Europa.

Det skyldes, at modellen ikke vil kunne leve op til de kommende emissionskrav fra EU. Den såkaldte Euro 7-norm.

Både 485 og den mere hardcore 485 CSR forsvinder, og de sidste biler – Caterham kalder dem Final Edition – kommer kun hertil i et stærkt begrænset antal.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Benzinmotoren, der er fra Ford, leverer 228 hestekræfter og 205 newtonmeter, som går direkte i baghjulene via en femtrins manuel gearkasse. Nok til at sende bilerne fra 0 til 100 km/t på bare 4,1 sekund.

LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen risikerer sjælden straf i Formel 1

– Det er et bittersødt øjeblik for os med afsløringen af Final Edition-modellerne. På den ene side markerer det slutningen for en af vores mest ikoniske modeller i Europa.


På den anden side har kunderne nu mulighed for at eje de sidste naturligt aspirerede Seven-modeller, som tager høje omdrejninger, siger Caterhams europæiske chef Olivier Jouanne i en pressemeddelse.

Caterham, der blev grundlagt i England i 1973 som en udspringer af Lotus, er i dag ejet af den japanske importør VT Holdings, der købte mærket i 2021.

I alt skal der bygges 85 Final Edition-biler til det europæiske marked, mens der bygges yderligere 10 udgaver af Caterham Seven til japanerne. De nye europæiske emissionskrav ventes at træde i kraft i løbet af 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også