Selvom hybrid-delen har vundet lidt mere af markedet, er det stadig flest nye varebiler som kører på diesel.
Andelen af nye, hybrid-drevne varebiler er voksede lidt sidste år. Helt konkret fra 3 procent i 2021 til 5,3 i 2022. Men når det kommer til varebiler, vælger langt de fleste en dieselbil. Konkret kørte 86 procent af alle nye varebiler sidste år på diesel. Det viser tal fra Bilstatistik.
LÆS OGSÅ: EU udskyder forbud mod benzin- og dieselbiler – Tyskland er bekymret
Den beskedne antal varebiler på strøm ændrer ifølge brancheorganets direktør, Mads Rørvig, dog ikke på, at der sker en udvikling.
– Varebilerne har været efter personbilerne i elektrificeringen, men inden for de kommende år kommer vi til at se et ryk med markant vækst i andelen af opladelige varebiler. Vejtransporten er central del af distributionen af varer i EU.
– Så det er selvfølgelig rigtig positivt, at der også sker en udvikling i den grønne omstilling af varebilerne, siger direktøren i en pressemeddelelse.
Tallene viser dog også, at salget af varebiler på ‘alternative drivmidler’ er gået markant tilbage. I 2022 udgjorde disse varebiler bare 1,2 procent af markedet. Det er et fald på 28,7 procent i forhold til året før.
Boosted arbejder på at få De Danske Bilimportører til at svare på, hvad ‘alternative drivmidler’ dækker over.
Opdatering: De Danske Bilimportører oplyser, at alternative drivmidler dækker over gasbiler, biomassebrændstoffer og etanolkøretøjer.