Annonce:

Nye tal: Disse elbiler kører kortest på en opladning

To helt nye elbiler faldt helt igennem, da de blev udsat for verdens største test af netop elbiler. Både Volvo EX30 og Volkswagen ID.7 gik i stå før 80 procent af den lovede rækkevidde.

Annonce:

Den oplyste rækkevidde i en elbil er én ting. Virkelighedens verden og veje er en helt anden.

De to ting hænger ofte dårligt eller slet ikke sammen. Det viser en ny test fra det norske svar på FDM, NAF.

I norsk sommervejr falder især to helt nye elbiler igennem. Hverken Volkswagen ID.7 eller Volvo EX30 Extended Range formåede at køre sig til bare 80 procent af den lovede rækkevidde.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Begge biler løb tør for strøm inden da. Temperaturen svingede fra plus 2,5 til 13 grader, og undervejs regnede det kraftigt, altså ikke andet end man kunne forvente af en norsk ‘sommer’.

LÆS OGSÅ: Direktør græd – lukket bilfabrik tømt for dele

Kun én af de i alt 26 elbiler gik længere på en opladning, end de ifølge WLTP-standarden burde kunne. Nemlig Mini Countryman SE All4. Testens vinder blev dog årets bil i Europa Renault Scenic, fordi den med en rækkevidde på 428,1 kilometer lå tættest på de oplyste 411 kilometer.


Så var der de biler, som faldt helt igennem. BMW i5 floppede helt med en afvigelse fra WLTP-normen på minus 24 procent, Volkswagen manglede 22,7 procent og Volvo EX30 20,4 procent for at nå sine egne tal.

Hos NAF er man dog positivt overrasket over resultatet. Især fordi bilerne ikke brugte mere strøm.

– Bilerne brugte lidt strøm trods det rigtig våde og kolde vejr. Desuden lader størstedelen af ​​bilerne batteriet op på en halv time eller hurtigere, siger Nils Sødal, senior kommunikationsrådgiver i NAF.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også