Annonce:

Nye tal: Elbiler kan ikke matche dieselbilers levetid

En nyt studie har analyseret sig frem til, at elbiler nu kan matche benzinbiler, mens der stadig er langt op til dieselbilernes kilometerantal fordelt på levetid.

En ny undersøgelse viser, at elbiler endnu ikke kan matche dieselbilers levetid, selvom bilerne med ledning har indhentet benzinbilerne.

Forskere fra University of Birmingham og London School of Economics (LSE) har analyseret data fra 30 millioner biler for at undersøge levetiden for elbiler i forhold til benzin- og dieselbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Undersøgelsen, der er baseret på anonymiserede data fra britiske bilsyn, viser, at elbiler har gjort store fremskridt, men stadig halter bagefter dieselbilerne, når det kommer til levetid.

– Selvom elbiler repræsenterer en nyere teknologi, der traditionelt er mindre pålidelig, har de udviklet sig hurtigt.

– De nyeste elbiler forventes at overgå levetiden for gennemsnitlige benzinbiler inden for samme kategori, siger folkene bag undersøgelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Undersøgelsen viser, at en moderne elbil har en gennemsnitlig levetid på 18,4 år og kan køre 200.000 kilometer. Benzinbiler har en levetid på 18,7 år og kører 187.000 kilometer i gennemsnit. Dieselbiler har en kortere levetid på 16,3 år, men kører ofte op til 410.000 kilometer.

Elbiler forbedres dog hurtigere end benzin- og dieselbiler, når det kommer til pålidelighed. For hvert produktionsår falder sandsynligheden for fejl i elbiler med 12,6 procent. Det skal sammenholdes med 6,7 procent for benzinbilerne og kun 1,9 procent for dieselbiler.

– Vores resultater giver vigtig indsigt i levetiden og miljøpåvirkningen af elbiler. Elbiler er ikke længere bare en nichemulighed.

Men et bæredygtigt alternativ til traditionelle biler – et vigtigt skridt mod en fremtid med nul CO2-udledning, siger Dr. Viet Nguyen-Tien fra LSE.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Professor Robert Elliott fra Birmingham University tilføjer, at han mener, at elbilerne har flere miljømæssige fordele i takt med et andet energimix.

– Elbiler får betydelige miljømæssige fordele. Især i takt med at Europa skifter til en mere vedvarende energimix.

– På trods af højere emissioner fra produktionen kan en langtidsholdbar elbil hurtigt opveje sit CO2-aftryk og bidrage til kampen mod klimaforandringer – hvilket gør dem til et mere bæredygtigt, langsigtet valg.”

Annonce:

Forskerne understreger dog, at der stadig er behov for mere forskning i elbilers levetid. Vi er stadig i de tidlige stadier af elbilens nuværende udvikling, og det er uvist, hvordan moderne elbiler vil klare sig om 20 eller 30 år.

Derudover er omkostningerne ved udskiftning af batterier stadig betydeligt højere end for lignende komponenter i benzin- og dieselbiler. Endelig erkender forskerne, at nogle af dataene fra bilsynene kan være mangelfulde på grund af måden, de registreres på.

Selvom elbiler har gjort store fremskridt, er der altså stadig udfordringer, der skal overvindes, før de kan matche dieselbilers levetid.

Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også