Annonce:

Nye tal: Elbilers svaghed er halveret i pris om 4 år

Lige nu er batteriet noget af det, der holder flest bilister fra at købe en elbil. Men det ændrer sig måske over de næste fire år, viser nye tal fra Goldman Sachs.

Annonce:

Ifølge en ny analyse fra Goldman Sachs bliver elbilbatterier ikke kun billigere, men de vil også gennemgå markante prisfald de kommende år.

Allerede i år er priserne på elbilbatterier faldet med 25 procent sammenlignet med sidste år. Prognoser peger på, at den gennemsnitlige pris per kilowatt-time vil ramme 111 dollars ved årets udgang, men stadig holde sig over det afgørende 100-dollar niveau.

Analytikere fra Goldman Sachs forventer, at prispresset på batterier vil fortsætte. Inden for de næste to år forventes priserne at falde med yderligere 28 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvilket betyder, at batteripriserne vil være halveret i løbet af fire år. Ifølge analysen vil dette føre til, at elbiler bliver lige så økonomisk fordelagtige som traditionelle benzindrevne biler – selv uden statslige tilskud.

– Der er to hovedårsager til prisfaldet. Den første er teknologiske fremskridt.

LÆS OGSÅ: Dansk bilfirma ramt af hackerangreb

– Vi ser flere nye batteriprodukter, der har 30 procent højere energitæthed og lavere omkostninger, forklarer Nikhil Bhandari, medansvarlig for Goldman Sachs Research’s Asia-Pacific Natural Resources and Clean Energy Research.

Den anden årsag er faldende priser på de metaller, der bruges i produktionen af batterier. Lithium og kobolt, som udgør omkring 60 procent af omkostningerne ved batteriproduktion, har oplevet betydelige prisfald.

Læs mere efter videoen:

– Omkring 40 procent af det fremtidige prisfald kan tilskrives lavere råvareomkostninger, især efter de høje niveauer fra 2020 til 2023, tilføjer Bhandari.

Batterileverandørerne har også optimeret deres produktion ved at bygge batteripakker direkte fra og af enkeltceller, hvilket reducerer omkostningerne. Til gengæld bliver selve pakkerne mere komplicerede at reparere.

Det er især LFP-batterier, der bruger færre sjældne metaller, som vinder markedsandele. Det sker bl.a. i Kina, hvor teknologien forventes snart at sidde på 40 procent af elbilmarkedet.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Dog dominerer NMC-batterier, baseret på nikkel og kobolt, fortsat globalt.

Denne udvikling er en udfordring for nye aktører som svenske Northvolt, der står over for voldsomt prispres. Firmaet formåede dog i sidste uge at betale en gigantisk skattegæld og dermed undgå konkurs. Læs mere om det her.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

– Der går omkring 10 år fra starten af forskning og udvikling til produktion, og mange virksomheder kæmper for at blive konkurrencedygtige i tide, bemærker Bhandari.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også