Fodgængere blæser på om der er rødt lys eller ej. Også mere end bilisterne gør. Det viser en ny undersøgelse.
Hvem blæser mest på, om der er rødt eller ej i lyskrydset?
Svaret er måske noget overraskende – fodgængerne. Det konkluderer en ny undersøgelse som M Sweden, der er det svenske svar på FDM, har foretaget.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelse.
Undersøgelsen baserer sig på 12.000 observationer fra ni steder rundt om i Sverige, og her er fodgængerne altså dem med ringest respekt for reglerne.
LÆS OGSÅ: Island indfører særlig skat kun elbil-ejere skal betale
Regler der bl.a. er indført for at højne deres egen sikkerhed. Men udtrykket ‘rød mand stå, grøn mand gå’ spiller altså en lille til slet ingen rolle for den type ‘trafikanter’.
Undersøgelsen viser også, at kun to procent af de observerede personbiler valgte at blæse over for rødt. Måske fordi den slags i Sverige koster 3.000 kroner.
Herhjemme koster det samme 2.500 (danske) kroner og et klip i kørekortet. Fodgængere, der vader ud for rødt, slipper med en bøde på 700 kroner.
Det kunne dog have været gratis at begå den ‘forseelse’. I hvert fald hvis Venstre havde fået det, som partiet foreslog i 2014. Her ville partiets daværende retsordfører Karsten Lauritzen gør det lovligt for alle at gå over for rødt.
Men den slags går altså ikke i Sverige, hvor man i dag – 10 år senere – stadig ser strengt på, at også fodgængere ikke bare vader ud for rødt lys.
– Ubeskyttede trafikanter er sårbare i trafikken. De risikerer de mest alvorlige skader i forbindelse med ulykker, siger Tony Gunnarsson, ekspert i trafiksikkerhed hos Riksförbundet M Sweden.
Andelen af trafikanter der ignorere rødt lys (i procent, red.)
Fodgængere: 13 %
Cyklister: 9 %
Motorcyklister: 3 %
Bilister: 2 %
Lastbiler: 2 %
Taxachauffører: 1 %
Kilde: M Sweeden
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her