Annonce:

Tyverier rammer kun elbiler – sådan dækker forsikringen

En ny trend inden for tyveri har ramt danske elbilsejere og virksomheder, og denne gang er det ladekabler til elbiler, der er målet.

Annonce:

Tyveri af ladekabler til elbiler er blevet et stigende problem, som efterlader både privatpersoner og virksomheder et kedeligt sted, når deres opladningsmuligheder pludselig forsvinder.

Det er ofte kobberet i kablerne, som tiltrækker tyvene, men konsekvensen er, at elbiler står ubrugelige tilbage uden mulighed for opladning.

For de ramte kan forsikringen dog komme til hjælp. Ifølge skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, dækker husforsikringen i de fleste tilfælde, når ladekabler bliver stjålet eller beskadiget.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

“Har man en privat ladestander monteret på sin bolig, vil husforsikringen normalt dække skaden som enten tyveri eller hærværk. Hvis kablet befinder sig i bilen, vil bilforsikringen træde til,” forklarer Lene Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hun uddyber, at hvis man har bilforsikring hos Gjensidige, men husforsikringen i et andet selskab, vil bilforsikringen stadig dække den selvrisiko, der kan være på husforsikringen.

LÆS OGSÅ: Kinesere har opkøbt tysk bilfirma i krise


Problemet med tyveri af ladekabler er især en udfordring for elbilsejere, der er afhængige af private ladestandere i dagligdagen.

Når kablet forsvinder, kan de blive tvunget til at bruge offentlige ladestationer, hvilket kan være både besværligt og potentielt dyrere, afhængigt af hvilke ladeleverandører der er tilgængelige i området.

– Mange vælger at have en privat ladestander for at få mere fleksibilitet i hverdagen. Det kan være en betydelig begrænsning for dem, hvis de ikke længere har adgang til deres egen ladestander og i stedet må benytte offentlige ladestandere, fortæller Lene Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For mange elbilsejere er en privat ladestander nødvendig for at kunne dække deres daglige transportbehov.

Men selvom problemet med overklippede kabler er reelt, har Gjensidige endnu ikke oplevet en markant stigning i antallet af sager, der omhandler denne form for skade.

De seneste danske medier har dog kunnet afdække, hvordan virksomheder særligt i det syd- og sønderjyske er plaget af tyverierne, hvor ladekablerne pludselig mangler.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også