Først ville NamX bygge en brintbil med brændselsceller. Nu forsøger det franske mærke sig stedet med en forbrændingsmotor der forbrænder brint.
Hvis navnet NamX ikke siger dig noget, er du hurtigt tilgivet.
Det er nemlig både år og dage siden, at det franske mærke i første omgang viste en brintbil frem på Paris Motor Show i oktober 2022.
Dengang havde franskmændene planer om en brintbil designet af Pininfarina med brændselsceller. Den skulle kunne tankes lynhurtigt og have en rækkevidde på op til 800 kilometer.
Planen var at gøre alvor af produktionen allerede i 2025. Men nu er der kommet andre boller på suppen. Boller formet som en 6,2-liters V8-motor der forbrænder brint.
LÆS OGSÅ: 20-årig anholdt – gemte 22 fotofælder under sin seng
Det forklarer firmaet selv om bilen.
Information om motoren er det stadig yderst begrænset med. Men firmaets grundlægger Faouzi Annajah siger, at han skiftede mening af tre grunde.
For det første for at undgå tunge batterier, for det andet for at bygge videre på en lang europæisk tradition for udvikling af forbrændingsmotoren. Og sidst men ikke mindst for at bevare glæden ved at køre bil.
Planen er stadig en lancering i 2025. Men nu hedder det sig, at NamX rykker det hele til ‘hen mod slutningen af året’.
Til gengæld vil bilen, der er en coupé-agtig crossover, til den tid kunne fås i to udgaver. Basisudgaven forventes at koste 65.000 euro svarende til 484.000 kroner. For den slags penge får man baghjulstræk og 300 hestekræfter.
Topmodellen NamX GTH forventes at koste 95.000 euro svarende til 708.000 kroner. Det er så lige med 550 hestekræfter, firehjulstræk og en 0-100 km/t-tid på 4,5 sekunder.
NamX er i øvrigt langt fra de eneste, som vil have en forbrændingsmotor til at køre på brint. Ferrari har den samme idé med en omvendt V6-motor. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!