Og det er med dansk afgift
Det hører til blandt de ekstreme sjældenheder, at vi her på Boosted-redaktionen sætter ord på mode. Men et nyt Fast & Furious-ur får os til gøre en undtagelse.
Det fulde navn er Fast & Furious Twin Turbo. Ja, det hedder det faktisk. Det er skabt af dne amerikanske urmager Jacob & Co., det skal fejre filmseriens 20-års jubilæum, og så er det vanvittigt dyrt.
Faktisk skal du fiske hele 580.000 dollars op ad lommen for at få fat i et eksemplar. Og det er blot prisen for det billigste ur i serien.
Med den dagsaktuelle vekselkurs er det altså 3,6 millioner danske kroner. Til sammenligning kan du få en spritny Porsche 911 GT3 med dansk afgift for den slags penge og stadig have 300.000 i overskud.