Annonce:

Nyt land dropper elbilstøtte – salget falder med 25 procent

Fra andet til tredje kvartal i år styrtdykkede salget af elbiler med 25 procent i Australien. Forklaringen skal findes i den manglende støtte til elbilerne.

Annonce:

Salget af elbiler i Australien faldt med 25 procent fra andet til tredje kvartal 2024. I samme periode steg salget af hybridbiler med 3,3 procent, mens salget af plug-in-hybridbiler (PHEV’er) oplevede en markant stigning på 56 procent.

Australien er det seneste land, hvor forbrugerne viser dalende interesse for elbiler, fordi afgiftsrabatten på dem forsvinder.

Nye data fra den australske automobilforening (AAA) viser, at salget af elbiler faldt med 25 procent i tredje kvartal 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Antallet af nye elbiler faldt fra 25.353 i andet kvartal til 18.990 i tredje kvartal. Elbilernes markedsandel faldt dermed fra 8,1 procent til 6,6 procent. Det laveste niveau i to år. Det samlede bilsalg faldt i samme periode med 7,6 procent.

Faldet i elbilsalget skyldes ikke på den anden side heller ikke en tilbagevenden til rene benzinbiler. Salget af benzinbiler faldt med 9,2 procent.

LÆS OGSÅ: LED-forlygter blænder 8 ud af 10 bilister

I stedet ser det ud til, at forbrugerne i stigende grad vælger hybridbiler. Salget af hybridbiler steg med 3,3 procent i tredje kvartal, fra 46.727 til 48.282 biler. Salget af plugin-hybrider steg med hele 56 procent.

En mulig forklaring på udviklingen er støtten til elbiler i Australien. Eller rettere: manglen på samme.

I alle stater undtagen Western Australia er der ikke længere tilskud til køb af elbiler. Derimod er PHEV’er fortsat fritaget for firmabilsbeskatning indtil april 2025, hvilket kan give betydelige besparelser for leasingkunder, forklarer AAA.

Læs mere efter videoen:

– Der har været betydelige kvartalsvise udsving i løbet af de seneste syv kvartaler. Men salgstallene i denne periode bekræfter en klar væksttrend for hybridbiler, mens markedsandelen for elbiler ser ud til at have toppet for nu.

– I første halvdel af 2023 oversteg salget af elbiler salget af hybridbiler. Men siden da har hybridbiler overgået elbiler i fem på hinanden følgende kvartaler, siger intresseorganisationen.

Da Tyskland i december måned 2023 med øjeblikkelig virkning fjerende alt statsstøtte til elbiler, faldt salget af biltypen også omgående. Og sådan fortsatte det i 10 måneder. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X