Bilhandel Selected er et nyt dansk magasin, der samler de mest specielle biler, som er til salg på markedet lige nu – første udgave er allerede klar
Er du gammel nok, kan du sikkert selv huske, hvordan øjnene fór henover siderne, dengang et salgstillæg fuldte med diverse bilblade. Nu er salgstillæget tilbage bare som selvstændigt magasin med navnet Bilhandel Selected.
For der er biler til salg – og så er der virkelig fede biler til salg. Desværre bliver de mest eksklusive og drengedrømsvækkende biler af slagsen ofte tabt i mængden af de tusindvis af salgsannoncer, der findes derude.
Men det er slut nu. Magasinet Bilhandel Selected støvsuger seks gange om året markedet for de spektakulære biler, som er til salg på det danske marked. Magasinet vil udkomme både på tryk og som e-magasin til over 200.000 modtagere.
Kun de fedeste biler
I magasinet kan du finde salgsannoncer for biler og sportsvogne fra alt fra Audi til Aston Martin.Det er er de mest spændende modeller til salg lige nu, der nu får deres helt egen platform. Men der ikke kun tale om luksusbiler – det er alle de biler, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Det kan være de skæve, ombyggede eller klassiske biler.
“Der manglede et medie for de helt særlige tilbud, der ellers aldrig ville finde vej til kræsne bilkøbere,” siger Kenneth Andersen om tankerne bag det nye magasin.
Men Bilhandel Selected er ikke kun forbeholdt de købeklare med en million i baghånden eller et pengetræ i baghaven. Magasinet henvender sig til alle bilentusiaster, der holder af at drømme sig væk i annoncer om mest sjældne, iøjnefaldende og fede biler, der er til salg netop nu.
Første udgave af Bilhandel Selected kan læses allerede nu lige her