Annonce:

Oles Toyota Hilux har kørt 11.000 kilometer på 29 år

Tilbage i 1996 købte Setesdal brandvæsen en Toyota Hilux. 29 år senere har den kørt 11.000 kilometer og er endt i budkrig.

Annonce:

Prisen på en Toyota Hilux fra 1996, der har kørt minimale 11.000 kilometer, er stukket helt af i en voldsom budkrig.

Bilen, som oprindeligt blev købt af Setesdal brændvæsen den 1. marts 1996, har fungeret som kombineret brandbil og udrykningskøretøj på Rysstad brandstation. Udstyret med blålys og sirene har Toyota Hiluxen haft en rolig tilværelse med få udkald.

Under den lange kølerhjelm ligger i øvrigt en 2,4-liters dieselmotor med bare 83 hestekræfter koblet til en femtrins, manuel gearkasse. Til gengæld er både bil og motor kendt for at være umulig at slide op.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Årsagen til det lave kilometertal er, at Rysstad brandstation er en såkaldt deltidsstation, som ikke har så mange udkald i løbet af et år, siger brandinspektør Ole Alexander Pettersen ved Setesdal Brandvæsen til norsk TV2.

Efter 29 år i brændvæsenets tjeneste er det blevet tid til at sælge Hiluxen. Bilen, der fremstår næsten ubrugt, er sat til salg på Finn.no, hvor annoncen har vakt stor interesse.

Toyota Hiluxen blev udbudt til højestbydende over 75.000 norske, men dette beløb viste sig hurtigt at være alt for lavt sat.

Budene strømmede ind, og allerede den 3. januar nåede det højeste bud 250.000 norske kroner. I skrivende stund er buddet oppe på 270.000 kroner – næsten fire gange udbudsprisen. Det svarer til 171.000 danske kroner.

– Jeg er ikke sikker, men jeg tror, ​​listeprisen var fra 240.000 norske kroner, da den var ny, siger brandinspektør Pettersen til mediet.

Læs mere efter videoen:

Den daglige opdatering af annoncen med det højeste bud har skabt en del opmærksomhed. Flere medier, herunder norsk TV2, har modtaget tip fra læsere om den usædvanlige budkrig, der efter planen skal slutte den 17. januar. Erstatningen for Hilux’en? Det er i øvrigt en Mercedes Vito.

Det er ikke første gang, at der er dukket en kult Toyota op i det norske. I august sidste år havde bilforhandleren Robert eksempelvis en HiAce med bare 3.500 kilometer på tælleren til salg. Læs mere om den bil her.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også