Sommeren har været her. Men førte solen mere varme i sorte biler med sig? Og kommer den igen til næste år?
Sorte biler bliver almindeligvis varmere end deres lysere modstykker. Princippet er enkelt: mørkere farver absorberer mere af solens stråler, mens de lysere farver reflekterer lyset.
Du kender det fra dit tøj. Det hele er der en vis sandhed i – men forskellen er ifølge tyske Bild ikke så dramatisk, som man godt kunne tro.
For selvom bilens lakfarve har indflydelse på, hvor varm bilen bliver, er det ikke den vigtigste faktor. Her spiller bilens ruder en langt større rolle.
Helt konkret afhænger temperaturen i bilen i større grad af rudernes størrelse, form og vinkel end det er tilfældet med farven på bilen.
Hvad kan du så gøre for at forhindre, at din bil bliver det samme som en bageovn? Jo, egentlig noget meget simpelt. Når det er muligt, er det altid bedst at parkere i skyggen.
LÆS OGSÅ: Isak bygger diesel- og benzinbiler om til hybrid på 4 timer
Hvis der ikke er skygge til rådighed, er det bedst at parkere med bilens bagrude rettet mod solen. Bagruden er normalt mindre og mere opretstående. Derfor optager glasset også mindre varme.
Endelig kan du bekæmpe en varm kabine på en hed sommerdag med solfilm. Men du skal huske, at der i Danmark er strenge regler for den slags.
Eksempelvis må du ikke montere solfilm, der forhindrer mindre end 70 procent lysgennemstrømning i de forreste sideruder og forruden.
Har din bil alligevel toning i de forreste ruder, er det ikke nødvendigvis ulovligt. Der kan nemlig være monteret en film i ruderne fra fabrikken. Og det er helt lovligt.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!