Annonce:

Over hver tredje tysker skifter fra elbil til benzinbil

34 procent af de tyske bilister, som har valgt en elbil, har fortrudt så meget, at de er gået tilbage til benzin- eller dieselbilen.

Annonce:

Tyskland er Europas største bilmarked og dermed også det absolut vigtigste for elbilerne. Men det betyder ikke, at alle tyskerne bryder sig om elbiler.

Nye tal fra forsikringsselskabet HUK Coburg viser, at 34 procent af elbil-ejerne i det store land alene sidste år gik tilbage til benzin- eller dieselbilen.

Firmaet har analyseret 14 millioner forsikringspolicer for at komme frem til tallet. Før 2023 var 90 procent af dem, der havde valgt en elbil i Tyskland, loyale over for strøm som ‘brændstof’. Sådan er det langt fra i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men forsikringsselskabet har også et bud på, hvorfor det pludselig ser helt anderledes ud her et år senere. Det hænger især sammen med den afgiftsstøtte, som Tysklands regering fjernede pludseligt og med omgående virkning i december 2023.

Den manglende afgiftsstøtte til elbiler betyder, at bilisterne nu skifter mellem benzin-/dieselbiler og elbiler og tilbage igen i samme grad, som det var tilfældet i 2021.

LÆS OGSÅ: Elbil brændte tre huse totalt ned – “ikke almindelig ild”

Bl.a. de 4.200 personer, som HUK Coburg spurgte om holdningen til elbiler, svarede 46 procent, at de godt kan sætte pris på biltypen. Men 47 procent mener, at elbilen kun er ‘lidt god’ eller ‘slet ikke god’. 7 procent svarede, at de stadig er i tvivl.

Desuden svarede bare 18 procent af de tyske bilister, at de kan forestille sig at købe en elbil på et senere tidspunkt end i dag. Noget helt tredje, forsikringsselskabet fandt frem til, er, at yngre personer generelt er mere positivt stemt over for elbiler end deres ældre “artsfæller”.

Læs mere efter videoen:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X