EPA – eller Environmental Protection Agency – der håndhæver USA’s miljølovgivning over for bilmærkerne, varsler fyringer af 1.000 ansatte.
Trump har nærmest kun lige indtaget det ovale værelse i det hvide hus igen, før han er i gang med at skære ned på de offentlige udgifter.
Denne gang er det miljømyndighederne, der bl.a. holder øje med bilmærkerne i landet, der skal holde for. EPA – eller Environmental Protection Agency – varsler selv, at der skal fyres omkring 1.000 ansatte.
Det skriver NBC News.
Det er særligt mange af de ansatte, der har været på lønningslisten i mindre end et år, der står for skud. I hvert fald har de alle fået en mail, om at deres ansættelse betragtes som ‚en prøvetid‛.
Derfor kan de også blive afskediget uden videre varsel.
I en kommentar til NBC bekræfter fagforeningen American Federation of Government Employees, der repræsenterer de stastligt ansatte, at sådan en mail er sendt ud til 1.100 af godt 8.800 ansatte. Hun siger dog samtidig, at ingen af dem er fyret. Endnu.
– Som du nok kan forestille dig, var skræmmende for folk at modtage beskeden. Lige nu bliver vi er oversvømmet med spørgsmål fra disse folk. Bureauet (EPA,red.) kan naturligvis afskedige ansatte på prøve. Men der skal være en gyldig grund til det, siger chefen.
Hos miljømyndighederne forholder man sig til én ting – nemlig at man blot udfører ordre fra præsidenten.
– Vores mål er at være så åbne som muligt i forbindelse med, at vi gennemfører effektiviseringer på tværs af myndighedsapparatet, siger talsmand Molly Vaseliou.
Det er ikke kun de myndighedsansatte, der mærker, at der en ‚ny‛ mand er rykket ind på verdens mægtigste post. Det forlyder nemlig, at præsident Trump allerede har beordret et udgiftsstop hos EPA.
Det betyder ifølge Politico, at mange af dem, som får penge fra myndigheden allerede selv har måttet lægge ud for de udgifter, som de offentlige midler ellers skulle dække. Det er penge til lønninger og husleje, som den føderale regering angiveligt har stoppet.
Læs flere artikler efter annoncerne: