Svaret er et måske noget kringlet både og.
For ja, det må du faktisk godt. Du må gerne parkerer foran en andens indkørsel. Din parkering må bare ikke være til gene, siger færdselsloven.
Helt konkret må du altså gerne parkerer ude foran et hus, der eksempelvis ikke er dit, du må bare ikke gøre ind og udkørsel fra grunden for besværligt for den øvrige trafik. Det er skriver EB.dk, hvor fået Bolius til at kigge i færdselsloven.
Hvad siger Færdselsloven så?
- Ifølge Færdselsloven må du ikke parkere, så det væsentligt vanskeliggør udkørsel fra ejendom.
- Det er derfor i høj grad en vurdering af den enkelte vejs bredde, om parkering er ulovligt eller ej.
- Hvis du parkerer på en meget smal villavej, vil du sandsynligvis blokere for, at boligejeren overfor kan køre ud – og så må du ikke parkere der.
- Omvendt, parkerer du på en villavej med brede vejbaner, hvor to biler uhindret kan passere hinanden, så hindrer eller væsentligt vanskeliggør du ikke udkørsel, og så må du godt.
- Vær opmærksom på, at hvis du bor i nybygget hus, eller du har bygget til, kan der ofte være krav om, at du skal kunne parkere på egen grund – også selvom du har to biler.
Hvis du som boligejer omvendt føler dig generet af bilisters parkering foran din ejendom, har du dog en række mulighed. Først kan du nævne det overfor den enkelt bilist, hvis du ved, hvem vedkommende er.
Hvis ikke det er tilfældet, kan du kontakte politiet. Men det er ikke sikkert, at ordensmagten kan gribe ind. Parkering kan nemlig være helt lovlig, også selvom du føler dig generet af den.