Annonce:

Parkeringshuse risikerer at kollapse på grund af elbiler

I takt med at politikere sløjfer stadig flere parkeringspladser på gaden, bliver parkeringshuse mere nødvendige. Men her kan elbilerne blive et problem.

Annonce:

Elbiler kommer, faktisk er de her allerede. Og det i stor stil.

Men det kan ende med at blive et stort problem. Særligt i parkeringshuse som ikke nødvendigvis er dimensioneret eller bygget til vægten fra moderne biler.

Det skriver den britiske avis The Telegraph.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Jeg vil ikke lyde for alarmerende. Men der er helt sikkert risiko for, at nogle af de ældre parkeringshuse i dårlig stand kan kollapse, siger Chris Wapples, bygningsingeniør og parkeringsrådgiver, til avisen.

LÆS OGSÅ: Dette bilmærke har de mest tilfredse kunder

I samme artikel foreslår byggesagkyndige, at kravene til den vægt, et parkeringshus skal kunne klare, øges. Og at vedligeholdelsen af eksisterende parkeringshuse forbedres for at undgå sammenstyrtninger.


I England alene er der omkring 6.000 parkeringshuse. De fleste af dem har allerede adskillige år på bagen, da de er bygget tilbage i 1960’erne og 70’erne.

Desværre er det allerede sket, at ældre parkeringshuse er styrtet sammen på grund af tunge biler. En person mistede livet, og fem andre blev kvæstede, da et parkeringshus i New York faldt sammen i april sidste år.

Advarslen fra briterne kom desværre for sent. Artiklen blev bragt i den britiske avis bare to uger før det gamle parkeringshus kollapsede.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Herhjemme er ingen parkeringshuse foreløbig kollapset. Men det er sket, at bilisterne selv er fortsat ud over dem. Sådan helt bogstaveligt talt. Det skete bl.a. for en biltyv i en Citroën C4. Det skete faktisk også i april sidste år.. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også