En af de Nissan Skylines, som Brian O’ Conner i skikkelse af Paul Walker kører i den fjerde Fast and Furious-film, skal finde en ny ejer.
Den har allerede skrevet Hollywood-historie. Og nu kan en af de Nissan Skylines, som holdet bag Fast & Furious fra 2009 brugte, gøre det igen.
Auktionshuset Bonhams stå for salget af den 23 år gamle Skyline R34 GT-R. Og her forventer man, at budene stikker af. Vurderingen er allerede sat på den dyre side af 1 million. Altså i dollar. Det svarer til, at der skal veksles 6,86 mio. danske kr. Altså som minimum.
Da Fast and Furious-folkene i sin tid fik bygget bilen om til filmen, var det ud fra Paul Walkers ønsker, at Kaizo Industries gik i gang med projektet. Af samme grund har bilen alt fra et fuldt bygget bur til OMP-racersæder. Indstillingen på dem er der i øvrigt ikke rykket ved, siden Paul Walker sidst sad i bilen.
LÆS OGSÅ: Frustreret ambulancechauffør: “De danske bilister flytter sig ikke”
Den Bayside-blå Skyline GT-R skal finde ny ejer, efter filmselskabet Universal Pictures har haft den stående i en udstilling. Det sker, når Bonhams svinger hammeren fredag 28. april.