En 29-årige kvinde gjorde sig torsdag aften fortjent til at se indersiden af en dententionscelle.
Torsdag aften klokken 22.28 blev politiet kaldt ud til et slagsmål mellem to kvinder på en adresse i Nykøbing F.
De to kvinder var kommet i klammeri, da den ene ville forhindre den anden – en 29-årig kvinde – i at køre bil, fordi hun var beruset. Det skriver lokalpolitiet i Guldborgsund Kommune i et opslag på Facebook.
Da politiet kom frem til stedet var den 29-årige kvinde fortsat noget voldsom, og spyttede og sparkede ud efter betjentene, da de kom til stedet.
Hun blev derfor anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen og for vold mod polititjenestemand. Den 29-årige blev taget med til detentionen, hvor hun fik mulighed for at køle lidt ned.