Polestar 4 går ambitiøst efter Porsche Macan og BMW i5. Desværre efterlader den kinesiske svensker et indtryk med plads til alt for mange forbederinger.
Jeg har sjældent haft lyst til at aflevere en pressebil efter de første par meter. Men det skete så alligevel med Polestar 4.
Men lad os begynde med at få det subjektive ud af verden. Jeg synes, Polestar 4 er én af – hvis ikke den – flotteste elbil på markedet lige nu.
Jeg er vild med, at Polestar 4 kun har de knapper, man skal bruge, plus stilken til gearskifte og blinkeren. Så langt, så godt. Det virkede, bilen gik i gear, og stod stille i ‘P’, hver gang jeg bad den om det.
Men mærket kommer virkelig til at mangle Maximilian Missoni, der havde designansvaret for bilen. Han blev sidste år kapret til en chefdesigner-stilling hos BMW.
Med det – du alligevel ikke kan bruge til ret meget – fordi bildesign afhænger af øjet, der ser – ude af verden har jeg lyst til at ærgre mig. Ikke bare lyst til. Det skal jeg faktisk efter en uge i Polestar 4.
For teknisk set kan bilen slet ikke leve op til sit – smukke – ydre. Desværre. Der er så mange fejl i bilens software, at jeg opgav at tælle dem allerede på førstedagen.
Det lange lys virkede ikke – men kom så pludselig igen
Samme dag, som jeg hentede bilen hos Polestar i Odense, gik det galt. Navigationsanlægget, som jeg altid tester i nye biler, nægtede at finde hjem til mig. Nada, ingenting. Nothing.
Ikke engang den lille retnings-pil, der plejer at dukke op i Google Automotive, som Polestar 4 er udstyret med, dukkede op. Nevermind, jeg kan godt finde rundt i min egen by og hjem igen.
Men det blev ikke meget bedre, da jeg et par timer efter afhentningen satte kursen mod Kolding. Bilen nærmest slog i rattet, da jeg satte den adaptive fartpilot med det såkaldte Pilot Assist, der hjælper med at styre bilen, til ude på motorvejen.
At sige, det var ubehageligt at køre med, så jeg fik slået Pilot Assist fra og kørte noget forbløffet turen på den almindelige adaptive fartpilot, så jeg bare fulgte trafikken, er en underdrivelse.
På vejen hjem havde mørket lagt sig. Og her blev det sådan for alvor skræmmende. Heldigvis er vi begyndt at gå lysere tider i møde, så det var ikke bælgravende sort, da jeg trillede hjemad, men…
Bilens lange lys ville bare ikke blænde op. Og det uanset hvad jeg gjorde. Men hjem kom jeg på den almindelige adaptive fartpilot og med nærlyset.
Polestar 4 kan ikke lynlade – troede jeg
Jeg hentede bilen en mandag, og her fik jeg at vide, at Polestar 4 ikke kan lynlade. I hvert fald ikke på Clevers lynladere.
Fejlen, sagde Polestar, lå hos Clever. Den ville i øvrigt blive rettet hurtigst muligt. Måske allerede i begyndelsen af april, hvor jeg – sjovt nok – havde bilen til test.
Så tirsdag aften satte jeg kursen mod en lynlader cirka 45 minutters kørsel væk. Bare fordi. Altså.. det kunne jo være. Og hov – bilen tog imod strømmen.
Egentlig havde jeg ikke brug for at lade, så jeg tog kablet ud og vendte den 4,84 meter lange bil hjem. Nu er jeg ikke overtroisk, men det kraftigere kabel kan have gjort noget.
Eller også var det måske ‘bare’ fordi computerne i bilen fik sig et hvil. For pludselig virkede det lange lys.
Noget andet er, at selv de mindre ladere siger, at bilen slår strømmen fra. Det er frustrerende at komme ud til en bil “uden” strøm, og selvom det måske ikke går lyn-lader-hurtigt.
Desværre bliver det værre endnu.
Du ser træt ud – tag en pause
Lad mig sige det som det er. Kan du orientere dig i spejle generelt, er den manglende bagrude i Polestar 4 intet problem. Jeg bor i Odense, hvor det vrimler med cykler, der har et dødsønske i trafikken.
Men når Polestars kameraer virker – og man samtidig benytter sig af spejlene – er det intet problem at se sig omkring. Heller ikke efter cyklister.
Det er faktisk helt rart ikke at få bagvedkørende genskær fra baggrunden. Især om aftenen.
Det er måske bare en designgimmick. Men Polestar har fået det til at fungere uden bagrude. Det kan dog – siger nogen – drille med det digitale bakspejl hos brillebærere med glidende overgang.
Øjnene kan blive irriteret over at skulle omstille sig, lyder kritikken. Jeg har briller og glidende overgang, siger min optiker, men jeg havde intet problem med at kigge i spejlet og få det hele til at stå skarpt på et øjeblik.
Jeg havde til gengæld et problem med de sensorer og kameraer, der kigger på mig. Hvis de havde kunnet tale, havde bilen skreget op – hold øjnene på vejen. Du ser træt ud – overvej en pause.
For det blev bilen ved med at skrive i det lille display bag rattet. Hvorfor aner jeg ikke. Jeg kører ikke bil, hvis jeg er træt. Og det blev ikke bedre i løbet af ugen.
Og sådan blev det ellers ved med fejl i løbet af ugen. Pludselig stod både fartpiloten, navigationen, head-up display og skiltegenkendelse op med at virke. Det samme gjorde de fleste af funktionerne i touchskærmen i øvrigt også.
Smid det software ud og begynd forfra
Jeg fandt ud af, at bilen skærmen kunne nulstilles. Det gør man ved at holde nogle af de haptiske knapper – som i øvrigt er noget bæ at betjene – få nu nogle rigtige knapper – inde samtidigt.
Det tvinger åbenbart bilen computere til at nulstille sig selv. Og så virker det igen. Altså sådan noget som fartpiloten, navigationen, headup display og skiltegenkendelsen.
Når det så er sagt, er det som om at pilot assistenten – som jeg vil anbefale at slå fra på nuværende tidspunkt – bliver mere og mere tvær, desto længere turen er.
Bilen – eller i hvert fald sikkerhedssystemerne – ser biler og forhindringer, der hvor der ikke er nogen. Det betyder, at Polestar 4 bremser hårdt og helt uventet op alt, alt for mange gange.
Efter en uge sad jeg konstant og tænkte på, hvornår bilen mon gør noget, jeg ikke har bedt den om. Og det er en skam.
Som vi tidligere har fortalt her på Boosted, har Polestar rykket sin software-afdeling til Indien. Og man kan kun håbe, at det er til det bedre.
Mere Google, mindre Polestar – tak!
For sammenholdt med Google Automotive, som kan styre det fleste funktioner i bilen, er der for mange fejl. Men Polestar skal have en ting – rækkevidde-estimatet er uhyre præcist.
Polestar 4 er en forslugen bilen. Den kører ikke ret langt på et fuld opladning. Med mindre du har tænkt dig at lægge dig bag en lastbil med 90 km/t.
Men bilen fortæller dig det til gengæld. Ikke en eneste gang, hvor jeg brugte navigationen i bilen, blev der regnet forkert med rækkevidden. Det er uhyggeligt præcist.
Og nu, hvor jeg tænker over det, er det nok Googles fortjeneste. Anyhow – det spiller. Det samme gør den adaptive fartpilot under bykørsel. Det skal de have Polestars software folk – bilen er dejlig nem at få igennem selv den længste køkørsel.
Hvis nu afdelingen i Indien rev mest af Polestars egen software ud, og baserede det hele endnu mere på Google Automotive, ville jeg næsten vædde med, at bilen ikke give hovedpine efter en længere køretur. Men også kun næsten.
Det rasler og læderet er allerede træt
Polestar har i Danmark pakket flere af deres modeller ind i det såkaldte Nordic Edition-trim. Det gælder også Polestar 4. Og det er fint, men PS4 er stadig en dyr bil.
Til 475.000 kroner skal bilen føles mere premium, end den gør. Gearvælgeren ser alt for billig ud med sort pianolak. Men sjovt nok føles den ikke helt så billig at røre ved.
Omvendt havde vores testbil en mærkelig raslelyd, jeg aldrig fandt i løbet af ugen. Heller ikke selvom jeg kravlede rundt omkring højre bagdør, hvor lyden var mest tydelig
Her kommer i øvrigt en lille hemmelighed – pressebiler lever et hårdt liv. Men det er i bund og grund for det bedst. Bilerne skal holde til lidt af hvert.
Og især til at blive test af sådan nogle som os, så du i det mindste ved, hvad du måske/måske ikke bruger en halv million kroner på.
Derfor er det også skuffende at læderet på armlænet er begyndt at revne efter bare 6.000 kilometer, som pressebilen havde kørt, da vi retunerede den. (Vi kørte ikke alle 6.000 kilometer – rolig nu!)
Søges: Ny software og en mindre aggressiv undervogn
Det lyder mærkeligt, for normalt foretrækker jeg faktisk en bil der er stramt styrende og med en skarp undervogn. Men Polestar 4 er så tung, at komforten, der skal være sportligt, godt kan give noget der minder om nyresten. Og selvom hjulene ‘kun’ er en 20″-montering hele vejen rundt.
Bevares, på min faste rute af svingkombinationer kører Polestar 4 gennem uden at føles som en båd på sylter, noget der ellers plager mange elbiler, men du betaler for det på de lange lige stærk. Og prisen er komfortmæssigt alt for høj.
På 7 dage gik det i hvert fald op for mig, hvor dårlig meget af asfalten i Danmark er. Det kan gøres bedre. Meget bedre.
Det samme siger jeg her på falderebet om softwaren. Smid den nu ud, Polestar. Lav noget der virker. Også selvom det skulle betyde, at I gifter jer lidt mere med Google.
Konklusion:
Polestar 4 vil gerne bide skeer med de såkaldte legacy brands og deres dyrere modeller. Men der er en del at lære endnu.
Og her er det uretfærdigt, at kunder, der betaler i omregnen af 500.000 kroner for en bil, ender som prøveklude i et hav af softwarefejl og en u-afstemt køreoplevelse.
Polestar 4 kører ikke dårligt. Men pilot assist-løsningen føles som noget, der har lyst til slå dig ihjel. Også selvom single motor-udgaven på ingen måde føles hurtig.
Er det mere spark under højre foden, du er ude efter, er dual-motorens ekstra 228 hestekræfter nok det bedre valg.
Kan du leve med ikke at få styrende hjælp på de lange, lige landeveje og eller motorvejsstrækninger, er den adaptive fartpilot en fremragende følgesvend i byen – især i tæt trafik. Alle burde gøre som Polestar/Geely og lade bilers re-genering af energi bremse helt ned af sig selv.
Den manglende bagrude er indrømmet ikke for alle. Men kameraløsningen er ikke svær at lære at leve med. Det gør lastbilchauffører og folk i varevogne allerede.
Udvendigt fungerer kameraerne overraskende godt. Især kameraet, Polestar har placeret som erstatning for netop bagruden, er også svært at sætte en finger på. Placeringen af objektivet, der skudt en smule tilbage, gør det i øvrigt svært for skidt og svans at sætte sig.
Læderet skal, som i vores test bil i øvrigt kun var på armlænet, ikke se træt ud efter 6.000 kilometer.
De rammeløse døre kan sagtens være bedre polstret mod vind og vejr. Det larmer simpelthen for meget i kabinen ved 110 km/t/130 km/t. Og nå ja, så er der blinklyset som, der i kabinen lyder som knitrende støj fra et sæt trætte høretelefoner med dårlig forbindelse.
Jeg ved det, og nu ved du det også. Polestar 4 er for dig, der har tålmodighed i orden.
Okay, her er informationen fra billedet opstillet i to kolonner:
Polestar 4 Long Range Single Motor
| Hvad? | Tal |
| Startpris | 475.408 kr |
| Motor | En 200 kW motor med permanent magnet |
| Køling | Væskekøling |
| Drivlinje | Baghjulstræk |
| Effekt | 200 kW/272 hk |
| Drejningsmoment | 343 Nm |
| 0-100 km/t | 7,1 sekunder |
| Topfart¹ | 200 km/t |
| Rækkevidde op til | 620 km WLTP |
| Energiforbrug | 17,8-18,1 kWh/100 km WLTP |
| Maks anhængervægt | Op til 1.500 kg |
| Batteri | 400 V litium-ion-batteri |
| Batterikapacitet | 100 kWh kapacitet, celle-til-enhed, 110 celler |
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk
