Annonce:

Polestar taber 125.000 kr. på hver eneste elbil

Hver gang, Polestar sælger en bil, taber det Geely-ejede mærke 125.000 danske kroner. Det fremgår af kvartalsregnskabet.

Annonce:

Polestar har netop offentliggjort sit seneste kvartalsregnskab. Og det er uhyggelig læsning. Alene i forhold til første kvartal af 2024 er omsætningen faldet med 17 procent.

Men ikke bare det. På grund af en generelt faldende interesse for elbiler på især de store markeder er Polestar begyndt at sætte sine biler markant ned i pris for at øge salget.

Mærket kalder det ‘aktive forvaltningstiltag’. Noget som ifølge regnskabet har nedbragt antallet af biler på lager. Alligevel er antallet af leverede biler faldet med 18 procent i forhold til for bare et år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I alt formåede Polestar at levere 13.150 biler i andet kvartal af 2024, og nu bliver regnskabet om muligt endnu mere trist læsning. For tabet pr. bil løber uhyggeligt hurtigt. Hele 125.000 sætter Polestar til på hver eneste bil.

LÆS OGSÅ: Elbilsalget styrtdykker – importører vil have statstøtte

Og det er ikke de eneste kedelige nyheder, Polestar skal forholde sig til. Onsdag i denne uge valgte mærket nemlig at fyre sin administrerende direktør Thomas Ingenlath.


Tyskeren bliver afløst af landsmanden Michael Lohscheller, der har en fortid hos Opel og en række andre suspekte bilmærker. Læs mere om det her. I det hele taget er der godt gang i svingdørene hos Polestar.

Foruden den administrerende direktør er også designchefen, landechefen i Sverige og den globale kommunikationschef røget ud.

Polestar er hverken det første eller for dens sags skyld det eneste bilmærke, der taber voldsomt store penge pr. elbil. Ford taber faktisk endnu mere. Læs om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og hos hverken Rivian og Lucid, der begge er amerikanske mærker, har ledelsen endnu ikke formået at skabe et plus på bundlinjen pr. elbil.

Tilbage hos Polestar skal man forholde sig også forholde sig til en aktiekurs, der svinger meget. Og det er faretruende for mærket, der kæmper med at holde kursen over den krævede ene dollar. Kan kursen ikke holdes der i sammenlagt 30 handelsdage på børsen, ryger mærket ganske enkelt ud af handlen i på børsen i New York.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også