Annonce:

Politi: Det sker, hvis en politibil bruges til vanvidskørsel

Hvad sker der egentlig, hvis nogen stjæler et udrykningskøretøj. Lad os sige en politibil. Og den så bliver brugt til vanvidskørsel?

Annonce:

Det spørgsmål stillede Boosted-læser Stephan Jørgensen, da vi her på redaktionen fornyelig bragte historien om Diana Schmidt, der sidste år fik stjålet sin Citroen DS9. En bil som tyven brugte til vanvidskørsel, som politiet tog vedkommende i.

Men hvad sker der egentlig, hvis tyve havde stjålet en politibil i stedet for, spurgte Stephan Jørgensen. Spørgsmålet fik os til at gå til politiet pressetjeneste, og nu har politiassistent Christian Berthelsen svaret os. 

Politibiler og udrykningskøretøjer er statens ejendom, og staten beslaglægger ikke fra sig selv. Derfor vil en politibil eller anden lignende udrykningskøretøj heller ikke blive beslaglagt med henblik på konfiskation, som det retteligt hedder.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Helt konkret svarer Christian Berthelsen os, at:

– Skulle politiet eller beredskabet være så uheldige at få stjålet et køretøj, og køretøjet benyttes til vanvidskørsel, vil køretøjet blive udleveret til rette ejer igen. Køretøjet vil ikke blive beslaglagt.

Det samme, skriver Christian Berthelsen, gør sig i øvrigt for en privat person. Det skal selvfølgelig kunne bevises, at der er tale om tyveri, lyder det.


I sagen om Diana Schmidts Citröen var der dog tale om en egentlig beslaglæggelse. Også selvom det var en tyv, som førte bilen. Om der er mere til sagen – og det var derfor, politiet alligevel beslaglagde bilen i første omgang – skal vi ikke kunne svare på.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også