I denne uge er politiet ekstra meget på vejene. Og det er for at dele bøder ud til en helt bestemt type bilist.
Kør bil, når du kører bil.
Sådan lyder det fra Rådet for Sikker Trafik i en efterhånden velkendt kampagne. Der er bare ikke hos alle bilister, at det budskab er sunket ind.
Faktisk viser en ny undersøgelse, at hver syvende bilist indrømmer at have kørt med den håndholdte mobil bag rattet.
Derfor retter færdselspolitiet i denne uge opmærksomheden mod de uopmærksomme bilister. Det fremgår af en pressemeddelse fra Rigspolitiet.
LÆS OGSÅ: Fotovogn på overarbejde – 8.521 bilister blitzet på samme vej
– Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter og skyld i mange ulykker.
– Derfor er det vigtigt, at alle som bevæger sig rundt i trafikken, også holder fokus på netop trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Sådan fordeler antallet af uopmærksomme bilister sig i politikredsene:
- København og på Bornholm: 17 %
- Københavns Vestegn: 19 %
- Nordsjælland: 12 %
- Midt- og Vestsjælland: 13 %
- Sydsjælland og Lolland-Falster: 11 %
- Fyn: 12 %
- Midt- og Vestjylland: 13 %
- Sydøstjylland: 15 %
- Syd- og Sønderjylland: 18 %
- Nordjylland: 14 %
- Østjylland: 13 %
- Gennemsnit: 14 %