Annonce:

Politiet beslaglagde Dianas bil – hun fik den tilbage fyldt af mug

Diana Schmidt fik stjålet sin bil, som en tyv brugte til vanvidskørsel. Da hun fik bilen tilbage, var den skadet for mellem 15.000 til 20.000 kr.

Annonce:

Sidste år brugte en tyv Diana Schmidts Citroën DS 7 Crossback til vanvidskørsel. Derfor blev bilen en af de mere end 200 biler, som Midt- og Vestjyllands Politi beslaglage med henblik på konfiskation i 2021.

Det skriver TV Midtvest, som også har billeder af den mugne franskmand.

Men da det i retten blev afgjort, at Diana skulle have bilen tilbage, fik hun noget af chok. For da hun ville hente bilen hos Midt- og Vestjyllands Politi er den mildest talt fyldt af mug.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Der springer nærmest mug ud på mig, da jeg åbner dørene. Bilen er total gennemrådden. Jeg var tudefærdig, siger Diana Schmidt til TV Midtvest.

Politiet beklager
Hos Midt- og Vestjyllands Politi beklager man, at Diana Schmidt har fået en bil tilbage, som er dårligere stand, end da den blev beslaglagt. Alligevel fik Diana Schmidt besked på, at hun skulle fjerne bilen opbevaringspladsen samme dag.

På et værksted i Holstebro blev det vurderet, at Citroënen er skadet for et sted mellem 15.000 og 20.000 kr. Politikommissær hos Midt- og Vestjyllands Politi Kim Steiniche beklager forløbet. Til TV Midtvest fortæller han, at der vil være mulighed for klage.


Hvilket Diana Schmidt allerede er i gang med. Hun vil have erstatning for den uberettigede beslaglæggelse samt for skaderne på bilen. Hun vil også søge erstatning for den Opel Insignia, hun købte for at komme rundt i perioden, hvor politiet tilbageholdt hendes Citroën.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også