Fredag eftermiddag dukkede politiet op til et biltræf i Køge. Ordensmagten tog fire biler med sig derfra.
Fredag eftermiddag mødte en gruppe bilister for at sparke dæk ved et område omkring Køge Handelsskole. Noget der tiltrak sig politiets opmærksomhed. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi en pressemeddelelse.
Politikredsen siger selv, at man kiggede forbi, fordi biltræf og gaderæs den seneste tid har skabt problemer. Politiet har dog ikke noget problem med, at folk samles for at dyrke en fælles interesse for biler.
– Vi har intet problem med, at folk mødes om deres fælles interesse for biler. Men det skal inden for de regler, som færdselsloven sætter. Og der må vi konstatere, at der var plads til forbedring, siger politikommissær Lars Galasz fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Lars Galasz uddyber, at de store forsamlinger er irriterende og utryghedsskabende for mange, derfor bliver politiet også ved med at kigge forbi den slags.
LÆS OGSÅ: Mekaniker får 4 mio kr. i bøde for ulovlig chiptuning
Med sig fra Køge kunne politiet tage fire biler, som man har ejerne mistænkt for at have manipuleret motorstyringerne i. Udover de beslaglagt biler skrev ordensmagten seks bilister for at have fjerne lydpotter. Det udløste også synsindkaldelser.
På én bil klippede politiet nummerpladerne, fordi den periodiske afgift ikke var betalt. Fem biler blev målt til at køre for stærkt i byzone. Fire af bilisterne står nu til et klip i kørekortet og en til betinget frakendelse af kørekortet.
På motorvejen nær Køge målte færdselspolitiet desuden yderligere fire biler til at køre for stærkt – heraf to i en grad, så de står til et klip i kørekortet. En af bilerne blev målt med 151 km/t og en anden skrevet for at overhale højre om og ud i nødsporet.