Bornholms Politiet har modtaget flere anmeldelser om løse hjulbolte. Det kan skyldes skift til sommerdæk, men det kan også være hærværk.
Flere bilister på Bornholm har henvendt sig til øens politi. De har nemlig oplevet, at hjuleboltene på deres biler sidder løst. Det skriver politikredsen i døgnrapporten.
Politiet formoder, at der er en naturlig forklaring på nogle af de løse bolte. I skiftet fra vinter til sommerdæk har bilisterne muligvis ikke spændt boltene godt nok. Men flere bilister formoder, at andre har løsnet boltene. Og derfor undersøger politiet nu, om der er noget om snakken.
Med løse – eller manglende – hjulbolte kan hjulene nemt falde af bilerne. Hvilket kan få nogle meget kedelige konsekvenser. Desværre er der anmeldelser om den slags hærværk hvert år. Så sent som i oktober sidste år fortalte en bilist til Fredericia Dagblad, hvordan et hjul røg et hjul røg af hans bil med 60 km/t, da han en torsdag morgen var på vej på arbejde.