Annonce:

Politiet har allerede beslaglagt flere biler på baggrund af ny lov om vanvidsbilisme

Påsken er som regel en travlt tid for politiet. Og i år er ingen undtagelse, da ordensmagten allerede har taget den nye lov om vanvidsbilisme i brug flere gange.

Annonce:

Fra den 31. marts blev straffen for den såkaldte vanvidsbilisme skærpet, og det er nu muligt for politiet at beslaglægge biler fra personer, som overtræder færdselsloven på en særligt grov måde.

Skærtorsdag beslaglagde Københavns Vestegns politi derfor hele to biler på baggrund af den nye lov. En mandlig bilist kørte 180 km/t på en strækning, hvor det var tilladt at køre 90 km/t. Han blev desuden sigtet for kørsel uden førerret og for at være narkopåvirket, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Den anden sag handlede om en bilist, som heller ikke havde førerret og desuden præsterede at stikke af fra politiets kontrol efter at have kørt over 140 kilometer i timen i en byzone og forårsaget et færdselsuheld. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Københavns Politi har også beslaglagt en bil denne weekend. Her var der tale om en bilist, som kørte 127 km/t på Helsingørmotorvejen – dog i en zone med 60 km/t som tilladte maksimum.

INITIATIVER MOD VANVIDSKØRSEL

  • Strengere fængselsstraffe for vanvidskørsel. Strafferammen for uagtsomt manddrab stiger fra et udgangspunkt om 16-18 måneders fængsel til 40-45 måneders fængsel. Det samme sker for uagtsom legemskeskadigelse, hvor strafferammen fordobles samt forsætlig fareforvoldelse, hvor straffen vokser 50
  • Biler, der anvendes til vanvidskørsel, skal som udgangspunkt konfiskeres, uanset om føreren er ejer af bilen.
  • Leasingfirmaer får adgang til visse skatteoplysninger for at styrke indsatsen mod stråmænd.
  • Straffen for ulovlig kap- og væddeløbskørsel skærpes fra bøde til et udgangspunkt på 20 dages ubetinget fængsel, og førerretten frakendes i minimum tre år.
  • Straffen for de groveste hastighedsforseelser (200 km/t eller mere) skærpes fra bøde til ubetinget fængsel i 20 dage.
  • Færdselslovsovertrædelser, som har medført en ubetinget frihedsstraf, vil fremover stå på straffeattesten. Det giver biludlejere og leasingselskaber mulighed for indblik i, om en person tidligere er straffet for vanvidsbilisme.

Kilde: Oversigtsskema over regeringens udspil + Justitsministeriet.

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X