I ugerne omkring skolestart har nogle bilister det svært med færdselsloven.
Flere billeder: presse-fotos.dk
Det kunne Rigspolitiet konstateret efter at have opgjort antallet af sager i forbindelse med en øget kontrolindsats i ugerne 31 og 32. Her begynder folkeskole-børn i skole efter sommerferien.
Politiet koncentrerede sig i disse uger derfor om færdselen på en række skoleveje. Og i alt kunne man skrive over 7.100 sager om forseelser i trafikken, fremgår det af en pressemeddelse.
LÆS OGSÅ: Tysk-indregisteret Audi beslaglagt – fløj forbi med 215 km/t.
Her er et udsnit af det, politiet skrev bilisterne for i forbindelse med den landsdækkende kontrol.
- 6.095 hastighedsovertrædelser
- 207 voksne benyttede ikke sikkerhedssele og i 50 tilfælde var børnene ikke fastspændt
- 60 benyttede mobiltelefon under kørslen
– Resultatet af skolestartskontrollerne vidner om nødvendigheden af politiets tilstedeværelse. Vi arbejder hver eneste dag for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne samt skabe tryghed i trafikken. Skolebørn skal føle sig trygge ved at færdes i trafikken, og forældrene skal føle trygge ved at sende deres børn ud i trafikken, udtaler politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Af pressemeddelsen fremgår det, at politiet næste år vil foretage lignende kontroller i forbindelse med skolestart.