I sidste uge konfiskerede Østre Landsret Nicklas Bendtners Porsche. Nu fortæller Københavns Politi mere om, hvor bilen dukker op hende.
I torsdag konfiskerede Østre Landsret Nicklas Bendtners Porsche Taycan Turbo S, fordi den tidligere fodboldspiller flere gange har blæst på, at han ikke må køre rundt i Danmark uden et dansk kørekort.
Konfiskationen betyder, at staten skal af med bilen. Men det er ikke noget, som hverken staten eller politiet skal tage sig af. Københavns Politi, som flere gange har snuppet Bendtner i netop den Porsche, ved dog godt, hvor bilen ender henne.
Til Ekstra Bladet fortæller politikredsen, at man samarbejder med Sjællands Bilauktion. Her ved man dog ikke noget, om hvornår Porschen bliver en del af det der skal sælges. Der er dog auktioner i Ringsted hver onsdag kl.17.
LÆS OGSÅ: Nye EU-regler: Nu bliver diesel markant dyrere
Auktionshusets ejer oplyser også til avisen, at der kan gå længe, fra en sag afgøres, til en bil havner på auktion. Lige nu er Porschen da også i politiets varetægt. Men hvor den præcist står er uvist.
Tidligere har politiassistent og talsmand for Rigspolitiets særlige Nationalt Færdselscenter (NF), Christian Berthelsen, oplyst til Ekstra Bladet, at Bendtner ikke får noget med fra Porschen.
I hvert fald ikke af fastmonteret udstyr. Det får den nye ejer glæde af.